Hvordan får jeg min DVD samling over på min iPad eller iPhone? Del 1 af 2

Har du også lidt problemer med at finde ud af hvordan du får dine forældede DVD’er ind på din iPad så du selv eller dine børn kan se dem hvor som helst og når som helst. Så får du her en komplet guide til hvordan du nemt får dem lagt ind på din iPad eller iPhone.

Det her skal du bruge:
– En PC’er med seneste udgave af iTunes installeret.
– Installations filen til VidCoder, som kan hentes her.
 En DVD du vil have ind på din iPad eller iPhone.
– En iPad eller iPhone med et USB kabel.
– Lidt tålmodighed

Okay, så nu er du altså klar til at lære hvordan du får en DVD ind på din iPhone eller iPad. Du har fået opdateret dit iTunes, og du har en installations fil til VidCoder liggende lige klar til at installere.

Dobbeltklik på VidCoder installationsfilen: VidCoder-logo og følg derester instrukserne til at installere programmet.

Nu har du fået installeret programmet VidCoder, så er det tid til at åbne det. Her skulle du gerne få et skærmbillede frem der ser nogenlunde sådan her ud:
vidcoder-start
H
vis du ikke ser der hvor der står “D:\ DVDVolume” på mit billede, så er det fordi du endnu ikke har sat DVD’en i dit drev i computeren. Så hvis du ikke har gjort det endnu, så er det tid til at gøre det nu.

Klik på feltet D:\ DVDVolume”
vidcoder-vaelg-dvd
Så skulle der gerne komme et grønt felt hvor der står: “Scanning source”
vidcoder-scanning
Når den er færdig med det kommer der noget op der ligner dette:
vidcoder-done-scanning
Nu er den DVD jeg har valgt til i dag “Sommer i Tyrol”, så derfor står sproget allerede til at være “dansk”, hvis man putter en DVD i hvor der er flere forskellige lyd spor, kan man ved at trykke på +Add track knappen vælge hvis man vil have et andet sprog at vælge imellem. Men for det meste er den indstilling den står på fra starten god nok.

Næste ting man skal tage stilling til er “Subtitle”, eller på dansk, undertekster. Nu er det her jo en dansk film, så det er ikke sikkert jeg behøver undertekster, men hvis det nu var en engelsk, så vil man nok gerne have de danske undertekster med over på sin iPad eller iPhone. Det vælger man ved at trykke på “Edit” knappen ud for “Subtitles”. Så kommer der denne menu op:
vidcoder-undertekst-start
Her der man så de forskellige sprog man kan vælge at få undertekster på. Sæt et hak ud for Dansk, hvis det er det sprog du gerne vil have underteksten på. Så kommer der lige lidt mere man skal tage stilling til på dette skærmbillede:
vidcoder-undertekst-dansk
Jeg har valgt at sætte et flueben under “Burn In”. Det betyder at programmet så at sige brænder teksten ind i video filen. Det betyder at du ikke kan slå underteksterne til og fra som du har lyst til. Men hvis du alligevel ved at du gerne vil kunne se underteksterne, så er dette helt klart det nemmeste valg.

Godt, så er der styr på underteksterne. Så skal du bare have valgt et sted hvor du vil gemme mp4 filen når programmet er færdig med at lave den. Det gør du under punktet “Destination”
vidcoder-destination
Klik på “Browse” og vælg hvor du gerne vil gemme filen, jeg har her valgt skrivebordet, og valgt at kalde den for sommer i tyrol.

Super, så er vi kommet til at vælge hvilken kvalitet vi vil have videoen i. Hvis man er ligeglad med hvor meget den kommer til at fylde, så kan man bare lade det stå på normal. Men jeg vil nok foreslå at man vælger enten “Apple iPad” eller “iPhone 4” på denne liste:
vidcoder-encode
Når du har valgt det, så er du faktisk klar til at sætte programmet i gang med at lave en mp4 fil ud af din dvd. Det gør du ved at trykke på vidcoder-encode-knap knappen.

Så er det så her du skal bruge lidt af den tålmodighed der blev bedt om i starten af artiklen, for alt efter hvor hurtig din computer og dit DVD drev er, så kan det godt tage et stykke tid før filen er klar til at blive afspillet. Men du kan hele tiden se hvor langt den er kommet, og hvor lang tid den regner med at der er til den er færdig under ETA.

Når programmet er færdig med at lave filen, så er det bare at åbne den fra det sted du har valgt den skal gemme den under “Destinations” skridtet.

Hvis du gerne vil lære hvordan du så får filen flyttet over på din iPad eller iPhone, så kan du læse videre i “Hvordan får jeg min DVD samling over på min iPad eller iPhone? Del 2 af 2”

 

Se også

Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS …

Leave a Reply