Nyt rygte: 12,9 Tommer iPad kører både iOS og Mac OS X

Ifølge DigiTimes skulle Apple være i gang med at arbejde på en iPad, der kan køre med både Mac OS X og iOS. Historien har de fra hvad de kalder “rygter fra forsyningskæden”, så det er ikke noget man rigtigt kan regne med. Rygter fra forsyningskæden har før taget fejl af hvad Apple har af fremtidige software og hardware planer.

Men ikke desto mindre så siger rygtet at der kommer to udgaver af den nye iPad på 12,9 tommer. En af dem bliver som en normal iPad vi kender i dag, bare lidt større. Den anden bliver en udgave der både kan bruge iOS og Mac OS X som styresystem. Ifølge Digitimes ved de ikke om begge enheder rent faktisk vil nå frem til masseproduktion, men de mener alligevel at den større iPad skulle være klar i starten af 2015, om det så er mix enheden eller den anden.

Det må siges at være meget usandsynligt at dette rygte er rigtigt. Apple har nu i længere tid arbejdet for at få Mac OS X til at arbejde bedre og bedre sammen med iOS, senest ved at gøre det muligt at sende og modtage billeder osv. gennem AirDrop til og fra begge systemer. Så mon ikke det nærmere bliver iOS og Mac OS X der smelter mere og mere sammen, end det bliver hardware enheden der skal kunne køre begge systemer.

Faktisk så har Tim Cook også, på et indtjenings kald i 2012, beskrevet Microsofts tablets (der har både “desktop” og “tablet” mode i samme maskine) som en blanding af en toaster og et køleskab, og videre fortalt at det er en kombination Apple ikke har tænkt sig at lave.

Cook elaborated that converging the iPad with a laptop would result in tradeoffs, ones Apple isn’t willing to make. “We are not going to that party, but others might from a defensive point of view.”

Med mindre Apple får udviklet OS X til ARM, så bliver der brug for to forskellige CPU arkitekture i den samme enhed. Ud over det så ville det også kræve meget arbejde på Mac OS X for at gøre det muligt at kontrollere det ordentligt på en tryk baseret maskine. Der har heller ikke været andre rygter om at Apple er i gang med netop dette andet end dette rygte fra Digitimes. På den anden side har man set rygter om at Apple arbejder på en mere advanceret “split-screen” multitaksing funktion til iOS, som jo godt kunne indikere at Apple rent faktisk tror på at iOS vejen også er vejen frem for den erhvervsmæssige brug af tablets.

Det forventes at Apple holder et presse event den 16. oktober, hvor de vil annoncere den nye iPad linie, nye iMacs og Mac OX X Yosemite. Det ser muligvis ikke ud til at de vil have den nye større 12,9 tommer iPad klar til dette event. Men lad os nu se hvad de kommer med den 16. oktober, der skal jo nok være et par overraskelser.

Se også

Apple AirPods til salg i Apples webshop for 1379 kr

AirPods endeligt til salg i Apples Webshop

Apples nye trådløse høretelefoner er endeligt kommet til salg på Apples Webshop. De har været …

Leave a Reply