Pas på!! Nets har ikke sendt dig denne besked

Har du også fået denne besked fra NETS?

pas-paa-nets-sender-dig-ikke-en-sms
Måske har du fået en lignende besked fra noget der ser ud til at være Nets

Hvis du har fået en lignende besked fra et nummer der ser ud til at være Nets. Så skal du passe på. Hvis du trykker på linket i beskeden bliver du sendt til en falsk hjemmeside, der godt kunne ligne lidt en rigtig side Nets ville have lavet, den bruger både Nem ID logoet og mange andre ting, der får den til at se rimeligt troværdig ud. Siden der gemte sig bag dette link så sådan her ud:

En falsk side der lokker dig til at indtaste dit Nem ID
En falsk side der lokker dig til at indtaste dit Nem ID

Men pas på!!! Det er ikke Nets der har sendt dig beskeden, og din netbank bliver ikke lukket hvis du ikke sender et billede af dit Nem ID kort. Det er nogle svindlere der prøver at lokke din kode, bruger-id og andre ting ud af dig, så de kan misbruge dit Nem ID.

Hvad Nets selv siger om SMS’en

Nets har også skrevet en advarsel på deres egen hjemmeside, den lyder sådan her:

​I øjeblikket modtager flere danskere sms’er, e-mails eller telefonopkald fra svindlere, der giver sig ud for at være fra Nets, Microsoft, NemID, din bank eller Visa/MasterCard. Hvor telefonopkaldene typisk kommer fra engelsktalende personer, er mange snyde e-mails  og snyde-sms’er typisk skrevet på dansk. Nogle af disse e-mails bruger dog ofte ‘ae’ i stedet for ‘æ’, ‘oe’ i stedet for ‘ø’, og ‘aa’ i stedet for ‘å’. 

Fælles for telefonopkaldene og snyde-emails og snyde-SMS’er er, at modtageren opfordres til at afgive følsomme oplysninger (netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR, NemID nøglekort) enten gennem telefonen eller via et link.
Denne aktivitet er et såkaldt phishing-forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke oplysninger ud af NemID-brugere, netbankkunder og kortholdere, med henblik på misbrug af deres NemID nøglekort, netbank-konti eller betalingskort.
NemID nøglekortet er privat og personligt og må IKKE digitaliseres eller uploades/sendes til andre.

Det du skal gøre

Ifølge Nets skal du ikke gøre så meget ved beskeden, her er hvad de skriver man kan gøre på deres hjemmeside:

  • Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
  • Videresende den til Nets’ phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu (valgfrit)
  • Slette den!

Så alt i alt, så kan du altså tage det helt roligt. Du skal ikke gøre noget, og så længe du lader være med at trykke på linket og indtaste dit Nem ID, så er der ingen skade sket. Bare slet beskeden, og lad livet gå videre som ingenting.

Har du også modtager underlige SMS’er fra Nets eller andre, så lad os endeligt høre om det i kommentar feltet, så ingen andre bliver lokket i fælden af svindlerne.

Se også

Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS …

Leave a Reply