Sådan installerer du Cydia på din jailbreaked iPhone eller iPad

UPDATE: Pangu er opdateret, så både jailbreak og Cydia er i samme pakke. Følg guiden Sådan jailbreaker du med Pangu på den nemme måde i stedet for denne guide.

I går skrev vi om at Pangu havde udgivet et jailbreak, der gjorde det muligt at jailbreake iOS 8 (+8.0.2) og iOS 8.1. Den eneste hage der lige er i deres jailbreak indtil videre er at der ikke følger Cydia med når man jailbreaker. Er man en der plejer at jailbreake, så ved man at Cydia er en ret vigtig del af at jailbreake sin iPhone eller iPad, da det er der igennem man installerer alle de forskellige jailbreak tweaks. Men heldigvis har Jay Freeman, som er manden bag Cydia opdateret det til både at virke med iOS 8 og iOS 8.1.

Så når man har en jailbreaked iPhone eller iPad, så er det bare at installere Cydia bagefter. Det er lidt besværligt, og hvis man ikke gider selv at rode med det, så er det nok nemmere bare lige at vente et par dage, på at Pangu udgiver en opdateret version af deres jailbreak, hvor Cydia automatisk bliver installeret. Men hvis du er den utålmodige type, og bare gerne vil være den hurtigste knallert på havnen. Så er det bare at følge disse skridt, så kan det godt lade sig gøre selv at installere det, uden de store problemer.

1. Sikr dig at din enhed er korrekt jailbreaked, ved at følge instruktionerne fra guiden til hvordan man jailbreaker med Pangu. Når du har sikret dig at din enhed er korrekt jeilbreaked, skal du forbinde den til samme Wi-Fi (trådløse) netværk som din computer, og finde ud af hvilken IP adresse din iOS enhed har på netværket.

For at finde ud af hvad din IP adresse er, skal du gå ind i Indstillinger -> Wi-Fi -> Tryk på “i” ud for det netværk du er forbundet til -> Skriv tallet ned der står ud for IP-adresse (Det er et tal der indeholder 4 punktummer)

2. Åbn Pangu appen på din iPhone, iPad eller iPod og installer OpenSSH.

3. Download og installer et SSH program på sin computer. Hvis du bruger en Mac, er der indbygget SSH i programmet Terminal. Hvis du ikker er vant til at bruge det, er det måske nemmere at du henter CyberDuck, som er lidt mindre nørd-agtig at bruge. Hvis du er på en Windows PC kan du hente programmet WinSCP SSH client.
Opret forbindelse til din iOS enhed hvor du i Host eller Server skriver den IP-adresse du tidligere skrev ned.
Brugernavner er: root
Adgangskode er: alpine

4. Når du har forbindelse via SSH, skal du overføre 2 filer du kan hente herunde til bibloteket:
private/var/root
Din SSH klient skulle gerne automatisk komme ind i dette biblotek, hvis der skulle ske et eller andet, så den ikke gør det, er du nød til selv at finde ind i det biblotek.

Her er filerne: Cydia-filer.zip

5. Alt efter hvilket SSH program du bruger skal du finde frem til der hvor du kan skrive en “Command line” og skrive den følgende linie i SSH programmet:

dpkg –install cydia-lproj_1.1.12_iphoneos-arm.deb cydia_1.1.13_iphoneos-arm.deb

6. Genstart din iPhone, iPad eller iPod, ved hjælp af tænd/sluk knappen. Når din iOS enhed er klar igen, åbner du Cydia. Så går der lige lidt tid med at enhedens filsystem bliver organiseret, og du vil også se at enheden respringer (lukker ned og åbner op igen). Så skal du lige forbi skærmlåse skærmen igen, og åbne Cydia endnu engang. Så skal du søge efter og installere “Cydia Substrate”.

Vigtigt: Efter hver genstart af din enhed er du nød til at respringe din iOS enhed, for at de tweaks du har installeret gennem Cydia vil virke. For at gøre det skal du forbinde til din iOS enhed, som i punkt 3, finde fram til der hvor du kan skrive en command line, og så skal du skrive:
“killall backboardd” (uden ” tegnene, men der skal være to d’er til sidst)

Det er ikke noget du bliver ved med at skulle i al fremtid, men dette er en meget tidlig udgave af jailbreaken, og Cydia, så i fremtiden vil der nok kommen en løsning på dette, så du ikke skal gøre det hver gang du har haft din enhed slukket. Men indtil videre er dette nødvendigt for at det hele vil virke.

Herunder kan du se en video på engelsk der forklarer hvordan du installerer Cydia på en iOS enhed du allerede har jailbreaked:

Lad os endeligt høre om du har fået det til at virke på din iOS enhed i kommentarerne herunder.

Se også

Apple udgiver 6,1 tommer iPhone XR i mange forskellige farver

Apple har her til aften annonceret deres nye udgaver af iPhones. Topmodellen iPhone X har …

Leave a Reply