Apple har nu frigivet endnu en opdatering til iOS 8. Denne gang drejer det sig om version 8.1.2, som er den seneste opdatering til Apples mobile operativsystem til iPhone, iPad samt iPod touch. Denne opdatering retter nogle fejl, inklusiv en der hos nogle brugere har fået ringetoner købt igennem iTunes til at forsvinde.
Sammen med opdateringen har Apple også udgivet et web baseret tool, der kan gendanne købte ringetoner når man besøger siden fra en opdateret iPhone, iPod eller iPad. Hvis man besøger siden fra en iOS enhed der fx. kører med iOS 8.1.1 får man en meddelelse om at man skal opdatere sin iOS version inden man kan fortsætte.
Apple har ikke fortalt hvad de andre rettelser i iOS 8.1.2 opdateringen er. Der står kun at opdateringen indeholder “bug fixes”. Så indtil der er nyt om hvad opdateringen i virkeligheden indeholder er det en god ide ikke at installere den hvis man har tænkt sig at jailbreake i fremtiden, og hvis man allerede har en jailbreaked iPhone eller iPad så skal man helt sikkert holde sig fra opdateringen indtil videre.
Denne opdatering kommer under en måned efter iOS 8.1.1 opdateringen. Opdateringen til iOS 8.1.1 indeholdte som det væsentligste forbedringer på farten for brugere med ældre iOS enheder, som iPad 2 og iPhone 4s.
iOS 8.1.2 er endnu en gratis opdatering, der er tilgængelig nu, enten ved at opdatere direkte gennem din iOS enhed, ved at gå ind i Indstillinger -> Generelt -> Softwareopdatering, eller ved at opdatere gennem iTunes.