4 Tips der kan afhjælpe problemer med Wi-Fi i iOS 8

Har du problemer med at få din trådløse internetforbindelse til at køre ordentligt i iOS 8?

Der har været lidt klager over at det kan gå et eller andet galt, og Wi-Fi så ikke kører så godt længere, som det måske har gjort i iOS 7. Men i denne lille guide får du 3 nemme råd du kan prøve af, og et råd du kun skal gøre hvis alt andet ikke virker.

1) Slå Wi-Fi-netværk fra under Systemtjenester

Det kan måske godt lyde som et dårligt tip, for hvordan skulle mit Wi-Fi signal blive bedre ved at slå det fra? Men det er så heller ikke det man gør med denne indstilling, den har at gøre med om din lokation bliver brugt i forbindelse med den trådløse forbindelse. En del steder rundt omkring på nettet bliver der fortalt om at hvis man slår denne funktion fra kan det være med til at afhjælpe forskellige problemer. Så prøv det endeligt, du kan jo altid slå det til igen hvis det ikke hjalp noget.
Du finder denne indstilling under: Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester -> Helt nede i bunden skal du ind under Systemtjenester -> Sluk for Wi-Fi-netværk kontakten.
Mens du alligevel er inde i disse indstillinger ville det måske være en smart ide lige at kigge på artiklen: Sådan sparer du på batteriet med iOS 8 på din iPhone eller iPad. Der er der flere bud på nogle indstillinger du kan slå fra der kan hjælpe dig med at spare lidt på strømmen på din iPhone.

wifi-wifi-netvaerk

2) Nulstil netværksindstillinger.

Hvis det første råd ikke afhjalp problemet med dit trådløse internet, så er dette også et rigtigt godt tip, der faktisk kan være med til at afhjælpe mange forskellige problemer, ikke kun med Wi-Fi. Faktisk så kan næsten alle netværks relaterede problemer afhjælpes ved at nulstille netværksindstillinger. Det eneste man lige skal være opmærksom på ved denne indstilling er at når du bruger den, så glemmer din iPhone eller iPad alle kodeord du har tastet ind til forskellige trådløse netværk du har været forbundet til. Så hvis du plejer automatisk at logge på din bedste vens trådløse internet når du besøger ham. Så skal du altså have lokket koden ud af ham igen næste gang du besøger ham. Men ellers er der ikke andre problemer med denne indstillig. Du skal heller ikke være nervøs når din iPhone eller iPad genstarter når du har accepteret at nulstille alle netværksindstillinger. Det er alt sammen en del af showet.
Du finder denne indstilling her: Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> Tryk på “Nulstil netværksindstillinger.

wifi-naetvaerksindstillinger

3) Indstil din egen DNS.

Nogle gange kan det måske være din ISP’s (dem du har din internetforbindelse hos) DNS servere der kludrer lidt i det, og du derfor ikke kan finde frem til de sider på internettet du gerne vil finde. Så kan det være en ide at prøve at skifte til enten Googles DNS eller OpenDNS’s servere. DNS servere skal man altid have 2 adresser til, en der er primær og en der er sekundær (altså en backup) ved Googles DNS er adresserne 8.8.8.8 for den primære og 8.8.4.4 for den sekundære. Ved OpenDNS er adressen 208.67.222.222 for den primære og 208.67.220.220 for den sekundære. Jeg plejer gerne at bruge Googles DNS servere, det gør også at staten ikke kan spærre for visse sider på internettet de ikke syntes du skal have lov til at gå ind på. Fx. www.thepiratebay.org
Du finder frem til disse indstillinger sådan her: Indstillinger -> WiFi -> Tryk på I ud for det netværk du er forbundet til -> Tryk ud for DNS og ændr det der står i feltet til 8.8.8.8, 8.8.4.4 hvis du vil bruge Googles DNS og 208.67.222.222, 208.67.220.220 hvis du vil bruge OpenDNS’s servere.

wifi-dns

4) Gendan din iPhone og indstil den som ny.

Dette er sidste udvej, inden du gør dette er det nok fornuftigt at have prøvet alt andet du kan finde på. Men dette kan være en god ide at afprøve, fordi det kan give dig svar på om det måske er noget der er gale med Hardwaren i telefonen, og ikke bare nogle indstillinger den er gal med. Hvis du gendanner din iPhone og indstiller den som en ny iPhone, så skulle det hele meget gerne virke. Hvis det ikke gør det, så er det enten selve telefonen der er noget galt med, eller også er det nogle indstillinger i routeren der er sat forkert op. Inden du giver dig til at gendanne din iPhone, så skal du sørge for at tage en sikkerhedskopi af den med iTunes, det gør du ved at sætte telefonen til med USB kablet til din computer, åbne iTunes og vælge at tage en sikkerhedskopi. Når du har gjort det kan du godt prøve at Gendanne telefonen som en ny, hvis det ikke afhjælper problemet, så kan du altid bare gendanne telefonen en gang mere, og så gendanne den fra den sikkerhedskopi du lige har taget af den, så skulle alting gerne virke som det gjorde inden du gendannede første gang.
Men som sagt, dette er nok sidste udvej, og jeg ville personligt måske have prøvet mange andre ting inden jeg gjorde dette.

wifi-gendan

Se også

Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS …

Leave a Reply