Her har du lidt batteri spare tips til iOS 8 og iOS 8.1, samt nogle stykker der også kan hjælpe dig med at få lidt ekstra batteri tid hvis du stadig kører med iOS 7, men som også virker på iOS 8.
Men nu til det det egentligt skal handle om. En masse forskellige tips til ting du kan slå fra og til som vil hjælpe dig til at få din telefon til at holde strøm i længere tid.
Tip nr 1.
Første tip handler om en af de absolut mest brugbare udvigelser der er kommet i iOS8. Nemlig muligheden for at se hvilke apps der rent faktisk bruger mest af dit batteri. Du kan få vist hvor mange % af dit batteri en hvilken som helst app har brugt i de sidste 24 timer, eller indenfor de sidste 7 dage. Fx. har jeg indenfor de sidste 24 timer brugt 30% på Real Racing 3, 14% på “Hjemme. & lås skærm”, 11 % på Beskeder og 6% på App store, samt en masse små procenter på forskellige andre apps.
Den viser ikke hvad du har brugt strøm til mens telefonen har været til opladning, så det er altså kun det strøm der rent faktisk er brugt fra batteriet.Se hvilke apps der har brugt mest strøm, og se om der er nogen der bare dræner det hele.
Dem finder du her:
Indstillinger -> Generelt -> Brug -> Batteribrug.
Tip nr 2.
Der er en ny ting i iOS 8, som helt sikkert er en smart feature, hvis altså det er noget man kommer til at bruge, det er noget der gør det muligt for dig at fortsætte med at bruge apps på andre iCloud enheder, det kan være din Mac, eller iPad.
Det hedder “Handoff” Apples egen forklaring på hvad det kan er:
“Med Handoff kan du starte noget på en enhed og med det samme fortsætte det på en anden enhed vha. din iCloud-konto. Den app du skal bruge, vises på lås skærm, appskifter og Dock på en Mac.”
Hvis det her ikke er noget du regner med at komme til at bruge, hvis du nu kun har en enhed, eller du bare ved at sådan bruger du ikke rigtigt din Mac eller iPad sammen med din telefon, så er det helt klart værd at slå fra, det gør du her:
Indstillinger -> Generelt -> Handoff & Foreslåede apps -> Sluk for Handoff kontakten.
Tip nr. 3
Mens du alligevel er inde under Handoff og Foreslåede apps, så er der noget andet du lige så godt kan slå fra, nemlig “Mine apps” og App Store” Apples forklaring på hvad det gør er: “Viser installerede apps eller App Store-foreslag til apps, som er relevante for din aktuelle lokalitet, på lås skærm, og i appskifter.”
Helt generalt kan det siges at alt der har med din aktuelle lokation at gøre er noget der vil være med til at suge strømmen ud af dit batteri, da telefonen er nød til at bruge strøm på at finde ud af hvor du er, for at kunne komme med foreslag til apps du skal hente på din låseskærm. Så hvis det ikke er noget du ved du har brug for, så slå det endeligt fra.
Det gør du her:
Indstillinger -> Generelt -> Handoff & Foreslåede apps -> Sluk for “Mine apps” og App Store” kontakterne.
Tip nr. 4
Endnu en der kan være en potentiel batteri tyv er under Kalendere, og er kaldt “Tilsidesættelse af tidszone”
Apples forklaring på denne indstilling er:
“Tidszonen tilsidesætter altid dato og tid for begivenheder i den valgte tidszone. Når funktionen er slået fra, vises begivenheder i henhold til din aktuelle lokalitets tidszone.”
Så her har vi det med din aktuelle lokation igen.
Så endnu engang, hvis det ikke er noget du ved du har brug for, så slå det fra, eller det vil sige at kontakten skal slåes til i indstillingen.
Det gøres her:
Indstillinger -> E-mail, kontakter, kalendere -> Tilsidesættelse af tidszone -> Tænd for Tilsidesættelse af tidszone kontakten.
Tip nr. 5
Endnu en ny ting der er kommet i iOS 8 er muligheden for at dele diagnostiserings rapporter fra dine apps der får ned med udviklerne. Det apple siger om det er:
“Hjæle appudvikerer med at forbedre deres apps, ved at tillade Apple at dele oplysninger om systemsvigt samt statistiske oplysninger om, hvordan du bruger udviklernes apps, med dem.”
Det er jo en ting der kan have sine fordele at have slået til, da det jo hjælper appudviklerne til at lave bedre apps, der ikke pludseligt lukker eller gør andre mærkelige ting.
Men nu handler den her artikel jo ikke om at hjælpe andre. Men om hvordan du sparer mest muligt på dit batteri. Det at telefonen skal sende de her rapporter ud vha. dens internetforbindelse vil bruge noget af din strøm, så hvis du gerne vil spare på strømmen, så kan du slå det fra her:
Indstillinger -> Anonymitet -> Diagnostik og brug -> Sluk for Del med appudviklere kontakten
Tip nr. 6
Dette er ikke et nyt tip til iOS 8 kun, det har også været noget man kunne slå fra i iOS 7. Men derfor er det alligevel et tip man godt kan bruge til noget. Vi holder os stadig i Diagnostik og brug afdelingen.
Denne gang handler det om at sende rapporter til Apple. Det der kan spare dig for noget strøm her er at slå kontakten over på “Send ikke”. Så sparer du strøm ved at telefonen for det første ikke skal tjekke om der er nogle rapporter at sende, og for det andet ikke skal bruge dens internetforbindelse til at sende disse rapporter til Apple. Det er igen noget der måske ikke er det smarteste at slå fra, da Apple jo bruger de her rapporter til at sørge for at du får et bedre iOS i fremtiden, men igen, hvis du vil spare strøm, så slå det fra.
Det gøres sådan her:
Indstillinger -> Anonymitet -> Diagnostik og brug -> Vælg “Send ikke”
Resten af tipsene er tips fra iOS 7 eller tidligere. Men hvis du ikke i forvejen har slået de ting fra eller til, så er det stadig en god ide at læse videre.
Tip nr. 7
Slå Parallax fra- Der er nogen der siger at de bliver svimle af denne frature, men i virkeligheden er det måske bare fordi de er kommet til at kigge på deres batteri indikator, mens de har haft parallax slået til. Hvis man ikke lige ved hvad paeallax er, så er det der der gør at det ser lidt ud som om at dine ikoner på hjemmeskærmene er hævet en lille smule fra baggrunden, og når du vipper med din iPhone eller iPad, så bevæger baggrunden sig en lille smule i forhold til ikonerne. Det er noget du helt sikkert vil have slået fra hvis du vil spare på dit batteri.
Det gør du her:
Indstillinger -> Generelt -> Tilgængelighed -> Formindsk bevægelse -> Tænd Formindsk bevægelse kontakten.
Ja det er rigtigt nok, men skal tænde for kontakten for at slå effekten fra 🙂 Måske det bare er de kloge hoveder inde ved Apple der lige vil have dig til at tænke dig om en ekstra gang..
Tip nr. 8
Slå “Air Drop” fra.
Med mindre du planlægger at bruge AirDrop nu, eller indenfor de næste par minutter, så slå det endeligt fra. Der er ingen grund til at have det slået til ellers.
AirDrop er den funktion der gør det muligt at sende billeder, videoer og andre ting fra den ene iOS enhed til den anden.
Som regel har du ikke brug for at have dette slået til hele tiden, da du jo for det meste ved når nogen lige vil sende dig et billede eller en video. Så hav bare det slået fra indtil du skal bruge det.
Det gøres sådan her:
Swip op fra bunden af skærmen, så kommer kontrol centeret op. Der trykker du på AirDrop og vælger Fra
Når der så er nogen der gerne vil sende dig et billede over AirDrop, så gør du bare det samme igen for at få Kontrol centeret op, og trykker på AirDrop og vælger enten “Alle”, eller “Kun kontakter” alt efter om det er en kontakt du allerede har i telefonen, eller en helt fremmed der vil sende dig billedet
Tip nr. 9
Mens du nu alligevel har kontrol centeret oppe. Så slå lige bluetooth fra også det er den her knap:
Tip nr. 10
Mens du endnu har dit kontrol center oppe, så skru også lidt ned for lysstyrken, hvis man sætter den på omkring en tredjedel, så får man i de fleste situationer rigeligt med lys på skærmen. Ellers er nemt og hurtigt lige at skrue lidt op igen hvis man en dag syntes det bliver for mørkt. Det er på denne slider du skruer på lysstyrken:
Tip nr. 11
Slå “Opdater apps i baggrunden” fra.
Du går ind her:
Indstillinger -> Generelt -> Opdater apps i baggrunden
og så slår du alle de apps fra du ikke har brug for opdaterer sig selv i baggrunden.
Det kan være alle mulige forskellige spil, eller andre apps du ikke kan se nogen grund til der skal stå og holde sig selv opdateret hele tiden.
Det er helt sikkert ikke en god ide at slå denne funktion fuldstændigt fra. For der er jo ting som fx. dine forskellige navigations apps, google maps, eller det kunne også være løbe eller cykle apps, der jo skal kunne opdatere sig selv i baggrunden mens du er ude og løbe eller cykle en tur.
Men det man kan sige om denne indstilling er at jo flere apps du kan slå fra her, jo mere sparer du på batteriet.
Tip nr. 12
Slå automatiske overførsler fra.
Det gør du her:
Indstillinger -> iTunes & App Store -> Under automatiske opdateringer slår du Musik, Apps, Bøger og Opdateringer kontakterne fra
Bemærk: Det her tip er for folk der gerne vil spare på batteriet. Der er nogle gange lidt ekstra arbejde ved at slå nogle af disse funktioner fra.
Når man fx. slår fra at den opdaterer dine apps automatisk, så betyder det jo at du engang imellem er nød til selv at gå ind og se om der er kommet nogle opdateringer til dine apps, du bare ikke kan undvære.
Så der er altså både ulemper og fordele ved at slå de her indstillinger fra.
Tip nr. 13
Brug ikke dynamiske baggrunde… Hvorfor skulle du også gøre det..
Gå ind under:
Indstillinger -> Baggrund -> Vælg ny baggrund
Sørg så her for at vælge en enten fra de forud installerede stilbilleder, eller et af dine egne billeder. Det vigtigste er bare at du ikke vælger et af de dynamiske.
Det skal heller ikke være at panoramefoto, da telefonen så vil bruge energi på at kunne lade dig panorere rundt på dit panorama billede ved at vippe med telefonen.
Så du kan spørge dig selv. Har jeg virkeligt så meget strøm, at det er nødvendigt for mig at øsle det væk på at kunne se et panoramabillede af mine børn på en fodboldbane, eller vil jeg måske hellere bruge det strøm på at have mulighed for at tjekke vejrudsigten sidst på dagen. 🙂
Tip nr 14.
Slå “Push” mail og automatisk hentning af mail fra.
For at gøre dette går du ind under:
Indstillinger -> E-mail, kontakter, kalendere -> Hent nye data -> Sluk for “Push” kontakten.
Når du har gjort det, så skal du have sat alle dine mail adresser til “Hent”
Til sidst kører du ned i bunden og sætter “Hent” til “Manuelt”. Som Apple også skriver her, så er den tidsplan en der bliver brugt når “Push” er slået fra, og batteritiden øges, hvis du ikke bruger “Hent” så ofte.
Hvis du sætter den til “Manuelt” betyder det at telefonen ikke automatisk vil hente dine mails til dig. Personligt så syntes jeg måske det er lidt irriterende den ikke gør det, så jeg har min sat til “Hver time” så får man stadig besked om at der er kommet nye mails engang imellem. Men hvis folk har tøænkt sig at få et hurtigt svar, så sender man vel en besked i stedet for en mail, så de fleste mails kan jo nok godt vente en time med at få svar.
Tip nr. 15
Slå meddelelser fra på apps du ikke behøver at få meddelelser fra. Der er også et tip der kan spare dig for meget irritation over mærkelige bib lyde til at forstyrre din hverdag.
Hvis du har gjort brug af tip nr. 14, så har du ikke brug for meddelelser fra Mail, da du jo alligevel selv går ind og tjekker om der er kommet nogle nye.
Der er sikkert mange apps her du ikke har behov for kommer med meddelelser til dig. Har du virkeligt behov for at et eller andet spil fortæller dig at nu er det altså så og så mange dage du sidst har spillet det, så nu må du vist hellere komme i gang igen.
Gå hele listen igennem som du finder under:
Indstillinger -> Meddelelser -> Ind under den app du vil slå meddelelser fra på -> Sluk for “Tillad meddelelser kontakten
Tip nr. 16
Slå “Automatisk lås” til på 5 minutter eller mindre.
På en iPad kan denne indstilling måske godt være lidt irriterende, for hvis du sidder og læser en bog eller noget på nettet, så låser din iPad måske lige pludseligt. Så jeg vil anbefale at du ikke sætter den til 1 minut på en iPad. Men 1 minut kan i de fleste tilfælde være udemærket på en iPhone, da man på den oftere rører ved skærmen.
Grunden til at dette kan spare dig for en del strøm er at du helt sikkert ofte ligger din telefon eller iPad fra dig uden lige at få låst skærmen, og derved slukket den. Med automatisk lås slået til på 1 minut sikrer du dig at din telefon aldrig har sin skærm tændt mere end 1 minut hvor du ikke bruger den.
Du finder denne indstilling her:
Indstillinger -> Generelt -> Automatisk lås -> Vælg så alt fra 1 minut til 5 minutter
Tip nr 17.
Luk apps der er åbne i baggrunden regelmæssigt.
Hvis du har 120 apps på din iPhone, så er der ingen grund til at have 119 af dem åbne i baggrunden. Det er også en god ide hele tiden at holde listen lidt nede, for ellers kommer du til at sidde og bruge noget tid på at få dem allesammen lukket på et tidspunkt.
Det bruger en del af din strøm, da telefonen hele tiden vil prøve at holde disse apps klar til at du hurtigt kan skifte til dem.
Og SÅ lang tid tager det jo heller ikke at åbne en app du ikke i forvejen har åben i baggrunden.
For at lukke for åbne apps skal du:
Dobbelt klikke på hjem knappen -> Træk den app du vil lukke ud af skærmen i toppen af skærmen
Et lille bonus tip er at du kan faktisk lukke 2 apps af gangen hvis du bruger 2 fingre til det..
Tip nr. 18
Sæt ikke alarmer i kalenderen eller påmindelser baseret på din placering. Det suger alt strøm ud af dit batteri.
Som vi allerede har nævnt i tidligere tips, så alt der har at gøre med ens placering er noget der suger livet ud af dit batteri.
Hvis du fx. sætter en påmindelse om at du skal huske at tænde for opvaskemaskinen når du kommer hjem fra arbejde, klokken 8:30 om morgenen. Så prøver din iPad eller iPhone at holde styr på hvor du er hele dagen, for den skal jo kunne give dig en meddelelse når du træder ind af døren derhjemme.
Hvis du har denne funktion slået til, så er der rent faktisk en mulighed for at du aldrig får den besked når du endeligt kommer hjem, for så har du nemlig allerede brugt dit batteri helt op 🙂
Tip nr. 19
Lokalitetstjenester. Den ultimative batteri dræner..
Tillad kun denne tjeneste for apps der virkeligt har brug for den. Det vil sige: Kort – JA… Spil – NEJ!!!
Der er sikkert mange forskellige apps der gerne vil bruge denne tjeneste. Men de fleste af dem kan man roligt slå fra. Det er klart at en kort app har jo brug for at vide hvor du er henne. Men det har de fleste andre apps altså ikke behov for at vide for at de kan udføre de opgaver du nu engang bruger dem til.
Du kan finde indstillingerne her:
Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester -> Vælg den app du vil slå dem fra på -> Vælg “aldrig”
Det er ikke en god ide at slå Lokalitetstjenester fuldstændigt fra, for som vi jo allerede har været inde på, så har kort apps altså brug for tjenesten. Men hvis du slår det fuldstændigt fra, så slukker du også for en del af funktionerne i “Find min iPhone” hvilket er ret så dumt.
Tip nr. 20
Lokalitetstjenester – Systemtjenester
Mens du er inde for at slå apps fra i Lokalitetstjenester, så når du kommer helt ned til bunden er der noget der hedder “Systemtjenester”. Herunder finder du en liste over en masse systemtjenester der også bruger din GPS forbindelse. Kig igennem denne liste også, og slå de ting fra du ikke har behov for. Det kan være ting som: “Indstiller tidszone”, “Lokalitetsbaserede iAd” og “Kompaskalibrering”. Måske også andre, bladr igennem listen og slå dem fra du ikke har behov for. Du kan jo altid slå dem til igen hvis du finder ud af at det er det bedste.
Konklution
Der er andre batteri spare tips ude omkring på internettet. Men disse er dem jeg finder mest vigtige. Nogle steder bliver man måske foreslået at slå LTE eller 4G fra. Men hvad er ideen i at have en telefon der kan bruge det lynhurtige LTE/4G netværk, hvis man alligevel bare slår det fra.
Det findes også tips om at sætte skærmen i “Gråtone mode”, men det vil ikke hjælpe noget, da det er lysstyrken på skærmen der gør hvor meget strøm den bruger.
Så hvis du benytter mange eller en del af disse tips, så vil du have en telefon hvor batteritiden bliver væsentligt bedre end ellers. Men husk, nogle af disse tips går også lidt ud over funktionaliteten i din iOS enhed, så udvælg dem du syntes der vil være fornuftige for dig.
Hvis du er interesseret i en iPhone 6 kan de forud bestilles hos: Telenor