Apple investerer 6,3 milliarder i grønt datacenter i Viborg

Apple investerer i nyt datacenter i Viborg. Investeringen bliver på 6,3 milliarder kroner, og vil skabe omkring 300 nye jobs på egnen. Centeret skal stå færdig i 2017, og vil være drevet 100% på grøn energi. Der vil derfor også være mulighed for yderlige jobs i brancher der skal levere forskellige services for at holde datacenteret kørende. Det vides ikke hvor mange permanente jobs investeringen vil give når bygningen står færdig. Men det er den største investering Apple til dato har lavet i Europa.

Datacenteret skal køre de forskellige online services Apple tilbyder, iTunes Store, iCloud, iMessage samt andre services.

Handels og udviklingsminister Mogens Jensen udtaler sig meget positiv om nyheden. Han siger:
”Det må være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark og ikke mindst Midt- og Vestjylland. Investeringen vil give et kæmpe skub til økonomien og skabe mange hundrede arbejdspladser i hele lokalområdet, både i anlægsfasen og driftsfasen,”

Apples topchef Tim Cook har også udtalt sig om udvidelsen af Apples aktiviteter, han siger:
“Vi er begejstrede for at udvidelsen af vores aktiviteter skaber hundredvis af lokale arbejdspladser og indfører nogle af vores mest avancerede grønne bygningsdesigns indtil nu”

Det er specielt muligheden for at kunne lave et 100% grønt datacenter der har fået Apple til at vælge at bygge det i Danmark. For at spare på behovet for nye generatore til det kæmpemæssige datacenter er Viborg blevet udvalgt, da det er der en af Danmarks største el stationer ligger. Ud over det vil Apple også være lidt grønnere, ved at lede overskydende varme fra de mange computere på datacenteret direkte ind i fjernvarme systemet i området, og derved udnytte den overskydende varme fra computerne.

Se også

Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS …

Leave a Reply