Apples “Hey Siri” event: Her er forskellene mellem iPhone 6 og iPhone 6s

iPhone 6s kommer i en ny farve
iPhone 6s kommer i en ny farve

Nye iPhones: iPhone 6s og iPhone 6s Plus

iPhone 6s og iPhone 6s plus

Meget lig tidligere S opdateringer til de forskellige iPhones op gennem tiden, så forventes det at iPhone 6s, som den vil komme til at hedde denne gang, beholder det samme design som iPhone 6. Det ser dog ud til at selve telefonen bliver en lille smule tykkere, men det skulle ikke være noget der er til at se med det menneskelige øje, og heller ikke noget der gør at de forskellige beskyttelses covers der passer til iPhone 6 ikke vil kunne bruges til 6s også. Grunden til den lidt tykkere iPhone 6s er en af de nye ting Apple vil have med i telefonen, nemlig Force Touch, som du kan læse mere om lidt længere nede i artiklen.

Selvom selve designet af iPhone 6s bliver ved med at være det samme som vi kender fra iPhone 6, så vil den dog være lavet af et andet materiale, nemlig noget Apple kalder for 7000 series aluminium. Det er allerede i brug på Apple Watch Sport udgaven, og skulle ifølge Apple være 60 procent stærkere end almindelig aluminium. Så mon ikke det kan være med til at dæmme lidt op for dem der absolut skal prøve om de kan bøje den. Selvom det jo stadig kun er aluminium, og det derfor vil kunne bøjes hvis man bare ligger nok kræfter i.

Ud over det nye slags aluminium skulle iPhone 6s også komme i en ny farve der ikke er set før. Rygterne kalder den for “Rose Gold”, vi danskere vil nok kalde farven for rødguld. Farven skulle efter sigende være meget tæt på rødguld farven, og ikke pink, som ellers tidligere har været fremme i forskellige rygter.

4K-HDTV-relative-sizes
4K video er langt bedre kvalitet end 1080p HD som er mest kendt i dag.

iPhone 6s får også en opgradering på kamera siden, som de fleste andre S udgaver også har fået. Denne gang bliver det med 4K video. Forside kameraet får en stor opdatering og vil i iPhone 6s kunne optage video i 1080p HD, og tage billeder i 5 megapixel kvalitet. Det er en stor opdatering fra det kamera der sidder i iPhone 6, som kun kan tage billeder i 1,2 megapixel kvalitet. Men det er ikke alt, for det nye front kamera kommer også til at kunne bruges meget mere som bagside kameret hidtil har kunne bruges, det bliver med det nye kamera muligt at tage panorama billeder, optage slowmotion videoer, optage video i bedre kvalitet og der kommer en slags blitz hvor selve skærmen lyser op når du tager billeder hvor der ikke er meget lys.

Bagside kameret kommer til at være et 12 megapixel kamera, og det kommer til at kunne optage video i 4K kvalitet, som er meget bedre end HD, og derfor også fylder meget mere. Så der spekuleres i at Apple nok vil opgradere deres iCloud drev service, så brugere kan gemme optaget video direkte til iCloud, og ikke gemme det på selve telefonen. Det bliver nødvendigt fordi det ser ud til at iPhone 6s også vil kunne købes i 16GB udgaven, hvilket hurtigt vil være for lidt hvis du optager video i 4K kvalitet.

Force Touch gør at din iPhone kan mærke hvor hårdt du trykker på skærmen
Force Touch gør at din iPhone kan mærke hvor hårdt du trykker på skærmen

Skærmen får også en opgradering med noget der hedder “Force Touch”, det findes allerede på Apple Watch, og betyder at telefonen vil kunne mærke hvor hårdt du trykker på skærmen. Det er smart fordi men på den måde kan få flere forskellige menuer puttet ind bag de samme knapper. Fx har det været foreslået at hvis man trykker hårdt på en af knapperne i Control center, så kunne man komme direkte til indstillingerne for fx Wi-Fi eller Bluetooth. Men det er jo op til Apple at bygge noget smart ind i iOS 9, så denne feature virkeligt kommer til sin ret.

iPhone 6s vil også få en opgradering på processor og RAM siden. Den kommer med den nye A9 processor som selvfølgelig er hurtigere end den processor der sidder i iPhone 6. Der kommer også til at være 2GB RAM, ligesom der er i iPad Air 2 nu. Den ekstra RAM betyder at det fx vil være muligt at have flere websider åbne i safari på samme tid, uden at det kommer til at gå ud over farten.

Skal du have fingre i den nye iPhone 6s hvis rygterne taler sandt? Hvad er den vigtigste opgradering fra iPhone 6? Lad os høre din mening i kommentar feltet nedenunder.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

Leave a Reply