Hvad er iCloud+?

Med den almindelige gratis version af iCloud får du automatisk 5GB plads i skyen til at gemme dine billeder, videoer eller backups af din iPhone eller iPad. De fleste får hurtigt brugt de 5GB op, og så er det tid til at kigge på en af de betalte løsninger fra Apple. Det er her iCloud+ kommer ind i billedet.

iCloud + er et nyt navn til Apples betalte cloud lagringsservice

Hvad er forskellen på iCloud+ og almindelig iCloud

iCloud+ er et nyt navn for Apples betalte cloud service. Man har længe kunnet betale sig fra at have mere plads i skyen til at gemme backup af billeder, videoer og andet man gerne ville være sikker på ikke at miste. Nu har Apple givet denne tjeneste et nyt navn, så den skiller sig lidt ud fra den gratis udgave af samme produkt.

Hvad får man så ud af at betale for iCloud+? Der er 3 forskellige betalte modeller af iCloud+, de koster henholdsvis 7, 25 og 69 kr. om måneden.

Her er en lille oversigt over hvad der følger med i de forskellige pakker:

iCloud+ med 50 GB lagringsplads (Kr. 7 om måneder)

  • 50 GB lagringsplads
  • Privat datatrafik med iCloud (betaversion)
  • Skjul min e-mailadresse
  • Tilpasset e-maildomæne
  • Understøttelse af et kamera i Sikker HomeKit-video

Denne plan og de 2 andre giver også adgang til familie deling, så du kan dele pladsen og de forskellige services med op til 5 andre familiemedlemmer.

iCloud+ med 200 GB lagringsplads (Kr. 25 om måneden)

  • 200 GB lagringsplads
  • Privat datatrafik med iCloud (betaversion)
  • Skjul min e-mailadresse
  • Tilpasset e-maildomæne
  • Understøttelse af op til fem kameraer i Sikker HomeKit-video

Denne plan og de 2 andre giver også adgang til familie deling, så du kan dele pladsen og de forskellige services med op til 5 andre familiemedlemmer.

iCloud+ med 2 TB lagringsplads (Kr. 69 om måneden)

  • 2 TB lagringsplads
  • Privat datatrafik med iCloud (betaversion)
  • Skjul min e-mailadresse
  • Tilpasset e-maildomæne
  • Understøttelse af et ubegrænset antal kameraer i Sikker HomeKit-video

Denne plan og de 2 andre giver også adgang til familie deling, så du kan dele pladsen og de forskellige services med op til 5 andre familiemedlemmer.

Som du kan se ud fra listerne ovenfor er det mest lagringspladsen i skyen der er forskellen få de forskellige pakker. Hvis man bruger HomeKit videokameraer er det måske også værd at kigge på de dyrere pakker. 50GB pakken giver adgang til at have 1 kamera, 200GB pakken giver op til 5 kameraer og 2TB pakken giver adgang til et ubegrænset antal af kameraer. Men ud over det er det kun pladsen i skyen der er forskellen.

Hvilken iCloud+ pakke skal du vælge?

Det er for de fleste et spørgsmål om hvor mange billeder og videoer du gerne vil gemme i skyen, så du er sikker på ikke at miste dem, hvis din iPhone eller iPad skulle blive stjålet, eller gå i stykker på en måde så du ikke har mulighed for at få billederne ud af den.

En måde du kan tjekke hvor meget plads du allerede bruger i iCloud er ved at gå ind i Indstillinger -> Tryk på din Avatar (Øverste ting du kan trykke på) -> Tryk på iCloud -> Tryk på Administrer lagringsplads.

Her kan du se hvad du bruger din iCloud+ lagringsplads på

Som du kan se på billedet herover har jeg en 200GB iCloud+ plan. Jeg bruger 137,2 GB, hvoraf de 51,1GB bliver brugt af en anden i familien.

Hvis du kigger længere ned af samme side i indstillingerne kan du også få et overblik over hvad pladsen bliver brugt til. Hvis du gerne vil prøve at spare lidt plads, så du ikke behøver at opgradere til en dyrere plan kan du se hvor du måske kan slette noget.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

Leave a Reply