iOS 10 Guide: Sådan installerer og bruger du stickers eller klistermærker i din Beskeder app

Med iOS 10 har du også fået en stor forandring af den indtil videre rimelige simple “Beskeder” app. Den indbyggede sms app har fået en kæmpe opdatering med iOS 10, hvor den nu kan sende mange forskellige ting, blandt andet klistermærker eller stickers som de hedder på engelsk. Man kan også sende håndtegnede tegninger, som fx en underskrift samt mange flere ting.

Stickers eller klistermærker er nok mest kendt fra Facebooks Messenger app. Men nu har Apple altså valgt at følge i deres fodspor og give os endnu flere måder at udtrykke vores følelser på end med de gode gamle ejojis. Klistermærker i iOS 10 virker faktisk meget ligesom rigtige klistermærker, man kan klistre dem ovenpå beskeder eller billeder, man kan selv vælge hvor store de skal være eller hvordan de skal vende. De kan også klistres oven på andre klistermærker for at lave nogle sjove effekter. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Sådan installerer du Klistermærke pakker

Klistermærke pakker kan installeres som egne apps gennem iMessage App Store, eller de kan installeres som add-ons til andre iOS apps du måske allerede har. Men ligemeget hvilken en af tingene du vil installere, så skal du følge disse skridt for at installere dem.

  1. Åben en allerede igangværende samtale i “Beskeder” appen, eller start en ny besked.
  2. Tryk på App Store ikonet til venstre for boksen hvor du skriver selve din besked (Pil 1), tryk derefter på de 4 prikker i bunden i venstre side af skærmen (Pil 2), for at åbne menuen hvor du kan se alle installerede sticker apps.
  3. Tryk på “+” iconet (Pil 3) for at komme ind i iMessage App Store.
  4. Her kan du så vælge en af de “Udvalgte” apps, eller selv søge efter en app hvis du ved hvad den hedder. Så installerer du bare Klistermærke pakken ligesom du normalt installerer nye apps fra App Store.
  5. Tryk på “Administrer” i toppen af skærmen for at vælge hvilke Klistermærke pakker du vil have slået til. Du kan slå de forskellige iMessage apps til og fra ved at slå kontakten over på grøn for at slå dem til, og på hvid for at slå dem fra.
    ios-10-stickers-installer-2
  6. Tilføj apps automatisk: Denne kontakt kan du slå til hvis du gerne vil have at iMessage apps der følger med andre apps du har, automatisk bliver installeret når der fx kommer en opdatering til dem der giver dem noget indhold du kan sende som en sms besked.
  7. Click “OK.” Nu er dine installerede klistermærker tilgængelige i “klistermærke skuffen”. Du finder dem ved at åbne skuffen (de 4 prikker i bunden af skærmen fra Pil 2) eller ved at bladre frem og tilbage imellem de mange sider af klistermærker man hurtigt kan komme op på.

Sådan sender du Klistermærker

Det er meget nemt at sende klistermærker. Faktisk er det ligesom når du sender en emoji. De klistermærker du kan vælge imellem kommer frem i stedet for bogstaver på dit tastatur efter du har trykket på iMessage App Store logoet til venstre for boksen hvor du normalt skriver besked teksten.Så bladre frem og tilbage mellem de forskellige klistermærker du har indtil du finder den perfekte. Så trykker du på den, og den kommer op på skærmen klar til at blive sendt ved at trykke på den lille pil der peger op af.

At ændre størrelse, rotere og placere klistermærker ovenpå hinanden

En af de smarte ting ved klistermærker er at de kan placeres ovenpå beskeder, klistermærker, GIF’er eller billeder andre folk har sendt til dig. Du kan på den måde bruge dem til at reagere på indhold dine venner har sendt til dig. Du kan placere dem direkte ovenpå et billede en af dine venner har sendt til dig, du skal ikke først gemme billedet og så ind i an anden app og tilføje klietermærket. Nej, du tager det simpelthen bare fra Klistermærke skuffen og trækker det ud på den besked eller det billede din ven her sendt til dig.

ios-10-klistermaerke-send

Klistermærker skal trækkes ovenpå enten et billede, et andet klistermærke eller en chat boble, der allerede er sendt. Så du kan altså ikke klistre en hel masse klistermærker ovenpå hinanden før det første klistermærke er sendt.

For at ændre på størrelsen eller hvordan et klistermærke vender skal du, mens du bruger en finger til at trække klistermærket op på skærmen hvor du vil placere det, sætte endnu en finger på skærmen, og bruge samme gestus som når du zoomer ud eller ind på noget for at gøre klistermærket større eller mindre. For at dreje klistermærket skal du bare dreje de to fingre du har på skærmen rundt.Husk altid at holde den ene finger på skærmen indtil du har valgt hvor klistermærket skal sidde, når du først har sluppet skærmen med begge fingre bliver klistermærket placeret der hvor du havde det inden du slap skærmen.

 

At slette klistermærker der allerede er placeret

Der er flere forskellige måder du kan administrere dine klistermærker på. Hvis du trykker en enkelt gang på et klistermærke der er sendt kommer det op i fuld skærm så du bedre kan se hvad det er. Hvis du har en nyere iPhone 6s eller 7 gør et 3D Touch tryk det samme.

ios-10-slette-klistermaerker
Hvis du holder fingren nede på et klistermærke kommer der en menu op hvor du både kan reagere på et klistermærke ved at lave en lille Ha Ha boble ud fra den, eller en af de andre muligheder. Nederst på skærmen kommer også en menu frem hvor du kan vælge at kopiere, eller du kan vælge “Info om klistermærker” hvis du trykker på Info om klistermærker muligheden kommer en menu frem hvor de forskellige klistermærker er fra, så du evt kan downloade de samme som dine venner har ved at trykke på “Vis” kommer du direkte til pakken i iMessage App Store. Fra samme menu kan du også slette klistermærker der allerede er placeret på skærmen. Det gør du på flg. måde.

  1. Hold fingren nede på et klistermærke der er klistret ovenpå noget. Du kan ikke slette et klistermærke der bare er sendt som det eneste i en besked.
  2. Vælg “Info om klistermærker”. Her kan du så se alle klistermærker der er placerer på billedet, tekstbeskeden eller klistermærket.
  3. På det klistermærke du gerne vil slette stryger du fingren til venstre og en rød kasse hvor der står slet i kommer frem. Den trykker du på.
  4. Klistermærket er nu slettet både fra din enhed, men også fra din vens enhed, så nu kan du roligt gå i gang med at klistre andre klistermærker ovenpå igen 🙂

Klistermærke kompatibilitet

Klistermærker ser kun ordentlige ud på andre iOS enheder der også kører med iOS 10 aller macOS Sierra, så hvis du sender klistermærker til venner med en Android telefon, eller som endnu ikke har opdateret til iOS 10, kommer det ikke til at se helt sådan ud som du havde tænkt dig. De forskellige klistermærker du sender kommer kun til at blive vist som et billede, og alt med at klistre mærkerne ovenpå ting vil blive ignoreret.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

Leave a Reply