Normalt kræver det et YouTube Premium abonnement for at lytte til YouTube i baggrunden på din iPhone eller iPad, men der er et lille smart trick der kan snyde YouTube, så du stadig kan afspille YouTube mens du bruger andre apps, eller har skærmen låst. Så hvis du leder efter hjælp til skærmløs afspilning af Youtube eller hvordan man afspiller YouTube i baggrunden, så har du fundet den rette guide her. Følg denne guide og lær hvordan du gør det på din iPhone eller iPad.
I takt med at YouTube er blevet mere og mere populær gennem de sidste mange år har Google også tænkt at nu er det tid til at tjene endnu flere penge på brugerne af YouTube, og derfor har de gemt en god del af de smarte features bag deres abonnement løsning, som fx lydafspilning med skærmen slukket og baggrundsafspilning af musik fra YouTube videoer.
Desværre koster deres abonnement ret meget, 12,99€ om måneden lige nu. Men hvis du godt kan leve med de reklamer der er på YouTube, men bare gerne vil have mulighed for at lytte til podcasts, musik eller foredrag mens du har din iPhone låst, eller du bruger andre apps, så følg guiden her og du kan spare de 12,99€ om måneden.
1: Åben Safari på din iPhone, og gå til youtube.com, der søger du efter den video du gerne vil lytte til.
2: Tryk på aA knappen i den boks hvor du ser webadressen
3: Tryk på “Vis almindeligt websted”
4: Tryk på Play knappen eller tryk på videoen for at begynde afspilningen. Ignorer alle popups der opfordrer dig til at se video i YouTube appen i stedet. (Der er nok nogle reklamer du er nød til at se eller springe over før den video du gerne vil se begynder)
5: Nu er det tid til at låse din iPhone med knappen på siden af telefonen. Når du gør det stopper lyden med at spille, men du kan bare starte den igen ved at trykke på play knappen på låseskærmen.
Med disse simple skridt kan du altså spare et YouTube Premium abonnement, og fortæstte med at lytte til lyden fra en video fra YouTube selvom du har låst din skærm.
Hvis du gerne vil bruge andre apps mens du lytter til lyden fra en video på YouTube kan du også gøre det. Du følger bare de samme skridt som før, og i stedet for at låse skærmen går du bare ud af safari ved at swipe op. Efter det starter du lyden igen med play knappen enten fra Dynamic Island, eller i Control Center