Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS at få indstillet ordentligt. Sammen med iOS 8 introducerede Apple en ny indstilling til iPhone, nemlig muligheden for at udfylde Nødinfo. Man kan i nødinfo udfylde forskellige helbredsoplysninger, som fx. allergier, eller allergiske reaktioner man kan have. Man kan også selv skrive andre ting man vil, eller ikke vil have bliver gjort med en i en nødsituation.

Hvorfor er nødinfo bedre end en ICE kontakt?

Det er blever ret populært, specielt i USA at have en kontakt i sin telefon der hedder “ICE”, som står for in case of emergency. Det kan være navn og nummer på ens ægtefælde eller måske sine forældre. Ligegyldigt hvem man vælger, er det så meningen det skal være nogen der kender til ens helbredsoplysninger og hvad man kan tåle af medicin og specielt hvad man ikke kan tåle. Men problemet med sådan en ICE kontakt er at man på en låst iPhone ikke kan se, eller ringe til kontakter der er skrevet ind i telefonens telefonbog. Derfor har Apple allerede med iOS 8 indbygget en meget smartere funktion i din iPhone, faktisk gennem Sundheds appen, nemlig muligheden for at indtaste nødinfo.

Hvordan ser man nødinfo på en låst telefon?

Det er meget simpelt. Hvis telefonen har iOS 10 hvor man ikke længere låser telefonen op ved at slide en låseknap hen over skærmen, skal man bare trykke to gange på hjem knappen. Der skal være lidt mellemrum mellem de to tryk, så man kommer til skærmen hvor man kan indtaste koden til at låse telefonen op. Nede i venstre side af skærmen står der så “Nødsituation” hvis du trykker på den tekst kommer man til en anden skærm, hvor man kan bruge telefonen til at ringe 112. Men der er også nede i venstre side igen en tekst, og denne gang står der “Nødinfo”. Hvis man trykker på den tekst kommer man frem til at kunne se de forskellige informationer brugeren af telefonen har tastet ind.

Sådan åbner du nødinfo på en låst iPhone

Sådan indtaster du din nødinfo

For at indtaste dine helbredsoplysninger i nødinfo skal du:

  • Åbne Sundhed appen.
  • Trykke på billedet af dig i øverste højre hjørne, som sender dig til din profil.
  • Her trykker du på “Nødinfo” og kan derefter taste al den ønskede information ind.
  • Apple ændrer hele tiden lidt på hvordan Sundhed Appen ser ud, så det kan godt være at første gang du prøver at taste disse oplysninger ind at der allerede på første side i Sundhed appen er en opfordring til at få udfyldt Nødinfo, hvis der er det kan du selvfølgeligt bare følge det trin for trin.

Indtast på denne side dit navn, fødselsdato, helbredstilstand, allergier, medicin du plejer at tage, og andre vigtige ting omkring dit helbred der er vigtige i en nødsituation. Du kan også vælge nogle af dine kontakter til at være kontaktpersoner, og man kan endda fortælle hvordan de er i familie til en. Det er nok fornuftigt at have et par forskellige kontakter på denne liste, man ved jo aldrig hvem det er muligt at få fat på når nødsituationen opstår. Hvis du kun har din kone eller mand skrevet ind, og han sidder ved siden af dig i den forulykkede bil, så er det jo ikke til meget gavn.

Husk at slå “Vis på låst skærm” til. Ellers er der ikke meget ide i at indtaste oplysningerne.

Sådan indtaster du dine egne oplysninger i sundheds appen til en nødsituationsådan-ser-det-ud-når-du-indtaster-nødinfo

Fortæl det videre og del det med dine venner

Selvom det er ved at være lang tid siden iOS 8 kom til iPhone, så er der helt sikkert stadig mange der ikke kender til denne fantastiske funktion. Så fortæl endelig dine venner om denne funktion, så vi kan få spredt budskabet til så mange som muligt. Hvis det kan være med til at redde et liv at folk kender til dette så ville det jo være helt perfekt.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

Leave a Reply