Guide: Få gratis en sang til at blive din ringetone på din iPhone eller iPad

Har du fået en god sang på hjernen, og nu er det altså virkeligt ved at være tid til at få den sang som ringetone hver gang din telefon ringer. Eller kunne du godt tænke dig at få temaet fra “dødens gab” til at spille hver gang svigermor ringer. Så får du her den perfekte guide til hvordan det kan lade sig gøre. I gamle dage, på din Nokia telefon, var det nemt bare at vælge en hvilken som helst sang som ringetone. Men den mulighed giver iOS ikke rigtigt, der skal lidt til for at du kan få lov til at vælge din sang som ringetone.

Denne guide er til Mac. Hvis du vil se PC udgaven af guiden skal du klikke her.

Det du skal bruge i denne guide er:
Nyeste version af iTunes
En Computer til at synkronisere din iPhone med

Så det er ikke så meget der skal til. Det første du skal gøre er at finde frem til den sang du gerne vil bruge som ringetone. Du er nød til at have den sang i iTunes, så det virker ikke hvis du bare finder sangen på YouTube, Spotify eller en af de andre streamingtjenester, selve sangen skal befinde sig på din harddisk for at det kan lade sig gøre.

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.31.29

Når du har fundet frem til sangen som du vil bruge som ringetone, skal du højre klikke på den, og vælge “Vis info”:

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.31.41

Efter det kommer der en menu op, der skal du ind under fanen “Indstillinger”, her vælger du hvor lang ringetonen skal være, og hvor i den originale sang den skal starte og slutte. Mange normale sange starter jo ud lidt roligt, så det er nok smart at starte ringetonen et sted i sangen hvor der er lidt gang i den hvis du også gerne vil kunne høre din telefon når den ringer.

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.32.04

Nu har du valgt hvor lang ringetonen skal være, på eksempler ovenfor bliver ringetonen på 10 sekunder, det kan man selv vælge hvor lang man syntes den skal være. Efter du har trykket OK sker der faktisk ikke rigtigt noget, hvis du prøver at afspille sangen nu, spiller iTunes kun de 10 sekunder du har valgt den skal spille. For at få iTunes til at lave en ny sang, der kun er på de 10 sekunder som du har valgt, skal du markere sangen, trykke på Arkiv i den øverste menubjælke, trykke på Konverter og derefter Opret AAC-version.

Nu skulle du gerne have 2 sange i dit iTunes bibliotek, der hedder det samme, men den ene er kun på 10 sekunder, mens den anden stadig er på den originale spilletid. Du tager nu fat i den nye sang du har oprettet, der kun er 10 sekunder, med musen og trækker den ud på “skrivebordet”. Efter den er kopieret ud på skrivebordet sletter du den fra iTunes.

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.34.58

På sangen på skrivebordet højre klikker du og vælger “Vis info”

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.35.06

Så kommer der en oversigt med en masse informationer om lyd-filen, her finder du afsnittet: “Navn & Endelse”.

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.35.13

Din fil hedder det som sangen hedder efterfulgt af et punktum og så m4a. Du skal nu ændre der hvor der står m4a til m4r, så kommer der en advarsel op, som ser sådan her ud:

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.35.26

Her vælger du “Brug m4r”
Så skulle informations oversigten gerne komme til at se ud som her:

Skærmbillede 2014-10-13 kl. 15.35.33

Nu skal du bare dobbeltklikke på filen på skrivebordet, så bliver den automatisk lagt ind i iTunes. Måske ser det ikke lige ud til at den er blevet kopieret ind i iTunes med det samme. Men det er fordi at denne gang kommer filen, eller ringetonen, så automatisk over i “Toner” i stedet for “Musik”, hvor den oprindelig kom fra. Nu er din sang faktisk lavet om til en ringetone. Så skal du bare sætte din iPhone til computeren med et USB kabel, og synkronisere ringetonen over til telefonen.

ringetone-iphone

Efter det skal du bare vælge at bruge ringetonen på din iPhone, det gøres under Indstillinger -> Lyde

ringetone-iphone-screen

Så skulle det gerne virke.

For at rydde lidt op igen, kan du gå ind under “Musik” i iTunes, og slette den 10 sekunders udgave du har fået lavet af sangen, og du kan også gå ind under “Vis info” på den sang du lavede den nye fil ud af, og tage fluebenene væk fra de tidspunkter du har valgt der kun skal spilles af sangen, ellers vil iTunes jo kun spille de 10 sekunder når du faktisk gerne vil høre hele sangen.

Hvis der er yderligere spørgsmål, eller gode ideer, så skriv endelig en kommentar.

Se også

Nødinfo på din iPhone kan redde dit liv

Nødinfo på din iPhone kan være en af de mest vigtige indstillinger i hele iOS …

8 kommentar

  1. De første trin gik fint, men jeg kan ikke trække filen tilbage til Itunes – der intet… Jeg har prøvet at importere, men det kan jeg heller ikke – ideer???

    • MortenBallePetersen

      Guiden skulle gerne være opdateret nu. Du skal bare dobbeltklikke på filen op skrivebordet, så kommer den ind i iTunes under Toner. Husk at slette den korte musik fil der allerede er i iTunes inden du dobbeltklikker på den på skrivebordet.

  2. denne metode virker ikke mere, da man ikke kan trække sangen fra skrivebordet og over i iTunes igen.. Kan man ikke gøre det på en anden måde?

    • MortenBallePetersen

      Hej Mathilde.
      Guiden er lige blevet opdateret. Du skal bare dobbeltklikke på filen på skrivebordet i stedet for at trække den over i iTunes. Du skal lige huske at slette filen fra iTunes inden så den får filen fra skrivebordet over i iTunes. Ellers tror iTunes bare at den allerede har sangen.

  3. Istedet for at forsøge at trække filen over, skal i blot dobbeltklikke på den (ja det lyder tåbeligt). Her efter uploades filen automatisk til Itunes.

  4. Gad vide hvorfor ringetonen ikke dukker op på min iphone? Har sat flueben ud for synkroniser valgte toner… I itunes ser alt ud til at være korrekt. Den kommer bare ikke med over på min iphone

    • MortenBallePetersen

      Du husker selvfølgeligt at synkronisere efter du har sat fluebenet?
      Ellers kan du måske prøve at sætte flueben i Synkroniser alle toner og se om det kan hjælpe. Nogle gange har jeg også oplevet at iTunes ikke har villet synkronisere musik til min iPhone, som jeg lige havde valgt. Men så lidt senere virkede det bare og det kom med over uden at jeg gjorde noget.

Leave a Reply