Så kom iOS 8.1.3 endeligt, det er snart ved at være noget tid siden vi begyndte at tale om at iOS 8.1.3 var blevet opdaget i forskellige webside trafik analyser, og at opdateringen derfor måtte være lige om hjørnet. Men nu er den her altså. Så hvilke ændringer bringer iOS 8.1.3 med sig?
Som navnet lidt angiver, altså at det er en 8.1.x opdatering, så får vi ikke nogle nye funktioner at se, det er udelukkende rettelser af forskellige fejl, samt stabilitetsforbedringer du får hvis du opdaterer til iOS 8.1.3. Opdateringen lukker også det sikkerhedshul der har gjort det muligt at jailbreake iOS 8.1.2 med TaiG jailbreak, så hvis du har planer om at jailbreake i fremtiden, eller måske allerede har din iPhone eller iPad jailbreaked, så er denne opdatering ikke for dig.
På apples egen side om sikkerheds opdateringen, giver de endda TaiG æren for at de har fundet det hul og rettet det der gjorde jailbreak muligt.
Blandt de fejl opdateringen skulle rette er blandt andet:
- Problemer med bestemte PDF dokumenter kunne få iOS til at crashe
- Rettet en fejl hvor det i særlige tilfælde var muligt at køre ucertificeret kode på iOS enheden
- Retter et problem hvor nogle brugere ikke kunne indtaste deres Apple-ID password til Beskeder og FaceTime
- Retter en fejl der forhindrede Spotlight søgninger i at vise App resultater
- Retter en fejl der forhindrede multitasking bevægelser i at virke på iPad
- Minimerer nødvendigheden af ledig plads på en enhed der skal opdateres
Specielt den sidste opdatering på listen er nok noget mange er glade for at se. Dengang iOS 8 kom var der mange der havde problemer med at få plads nok på deres iPad eller iPhone til at installere opdateringen. Så det ser nu ud til at Apple har prøvet at minimere behovet for ledig plads en lille smule, men man skal nok ikke regne med at nu kan man bare have en iPhone der er helt fyldt med billeder og så bare opdatere når man vil. Vi her på iOStips.dk anbefaler altid at man opdaterer gennem sin computer med iTunes. På den måde får man gemt en sikkerhedskopi af sin iPhone eller iPad et fysisk sted, så man ved hvor man har den. Samt det gør at man ikke behøver at have ret meget ledig plads på enheden for at kunne opdatere. Se evt vores guide til hvordan man opdaterer sin iPhone eller iPad uden at skulle slette en stor mængde data.
Men alt i alt må man sige at opdateringen ikke bringer de helt nye ting. Men det ville nok også være lidt underligt nu hvor iOS 8.2 snart kommer. Det forventes at Apple Watch bliver tilgængelig i USA omkring april, så der kan vi godt forvente at iOS 8.2 også bliver sendt ud som en gratis opdatering til alle iPhone, iPad og iPod ejere.