iOS 8 kan redde dit liv!

Der har været stor opmærksomhed omkring Apples frigivelse af iPhone 6 og iPhone 6 Plus, samt det nye styresystem iOS 8. Med al den opmærksomhed på telefonerne har det været let at overse nogle ting.

En app der var snakket mereg om er den nye “Sundhed” app. Men indtil videre er der ikke rigtigt andre apps der understytter den, så der er ikke så mange informationer man kan få derind i.

Selvom du måske ikke bruger selve “Sundhed” appen til ret meget endnu, så kan det faktisk være en god ide at bruge et par minutter på at sætte den ordentligt op alligevel. Faktisk kan det en dag være med til at redde dit liv.

Se nødinfo på password låste telefoner

Det er blever ret populært, specielt i USA at have en kontakt i sin telefon der hedder “ICE”, som står for in case of emergency. Den kontakt har så navn og nummer på en du gerne vil have bliver kontaktet hvis du kommer ud for en ulykke. Men problemet med en sådan ICE kontakt er at hvis din telefon er låst med kode eller fingeraftryk, så er det ikke sikkert at dem der opdager ulykken kan komme ind i din telefon og se oplysningerne på ICE kontakten. I teorien så kunne de måske prøve at låse telefonen op med dit fingeraftryk, men det kan hurtigt blive noget rod, og iOS 8 har indbygget en meget smartere metode, hvis altså du har brugt et par minutter på at taste oplysningerne ind i “Sundhed” appen. (Tak til 9to5 Mac for at gøre opmærksom på denne smarte ting.)

Det du skal gøre er meget nemt og tager ikke lang tid:

1) Klik på “Sundhed” appen og vælg “Nødinfo” nede i højre hjørne.

2) Første gang du gør dette ser du en side med en beskrivelse af hvad Nødinfo er, og en knap hvor du kan oprette nødinfo. I fremtiden kommer du bare ind på siden og kan trykke på Rediger oppe i hæjre hjørne for at ændre i informationerne.

3) Sikr dig at  “Vis, når enhed er låst” er slået til. (hvis det ikke er slået til kan man ikke se informationerne når telefonen er låst) Indtast på denne side dit navn, fødselsdato, helbredstilstand, allergier, medicin du plejer at tage, og andre vigtige ting omkring dit helbred der er vigtige i en nødsituation. Du kan også vælge nogle af dine kontakter til at være kontaktpersoner, og man kan endda fortælle hvordan de er i familie til en. Det er nok fornuftigt at have et par forskellige kontakter på denne liste, man ved jo aldrig hvem det er muligt at få fat på når nødsituationen opstår. Hvis du kun har din kone eller mand skrevet ind, og han sidder ved siden af dig i den forulykkede bil, så er det jo ikke til meget gavn. Det vil nok også være en god ide at sørge for at det billede man kan vælge rent faktisk er et billede af hvordan du ser ud, så dem der prøver at hjælpe dig ikke kan komme i tvivl om det er din telefon.

Privatliv byttet for praktikalitet

For at se om det virker, og se hvilke informationer en der kommer dig til hjælp kan se skal du bare låse telefonen og så prøve at låse den op ved hjælp af nummer koden. På den skærm der kommer frem kan man nede i venstre hjørne trykke på “Nødsituation”, så kommer man til en skærm hvor man kan ringe til 112. Hvis man i stedet for at gøre det trykker nede i venstre hjørne igen på “Nødinfo”, kommer den information frem du har taster ind om dit helbred og numrene på de kontakter du har sat ind.

Det man skal huske at tænke på her er at man nu har ofret en lille smule af sit privatliv, for at en der kommer dig til hjælp rent faktisk kan gøre andet for dig end bare ringe til 112. Når man har det i tankerne, så vil det måske ikke være så smart at skrive alle mulige ting om sit helbred, som ikke er kritiske ting, og måske også lige tænke over hvor mange telefonnumre man vælger at taste ind her. Man skal jo tænke på at hvis ens telefon bliver stjålet, så har dem der stjæler den altså også adgang til alle de her informationer. Hvis man ikke ved hvilke ting om sit helbred der vil være vigtigt for en der giver førstehjælp, eller en reder, så er det altid en god ide at kontakte sin læge og spørge til det. Der vil helt sikkert være nogen der er allergisk over for en bestemt type medicin fx. der vil have stor gavn af at have det skrevet ind i appen.

Den information du skriver ind her i “Nødinfo” bliver ikke delt med andre apps. Ifølge 9to5 Mac bliver informationen sikkerhedskopieret til iCloud, men der bliver det automatisk krypteret, siger Apple, og efter skandalen med en del kendtes billeder der blev stjålet fra iCloud, så har sikkerheden lige fået et ekstra hak. Så hvis bare du holder dig fra de fuldstændigt åbentlyse kodeord, så skulle din information være godt gemt der.

Ikke på alle iOS enheder

“Sundhed” appen er ikke en iPad eller iPod app endnu, og derfor kan man heller ikke få adgang til “Nødinfo” fra låseskærmen på de enheder. Der er ikke nogen oplysninger om det vil komme på de enheder på et tidspunkt. Men nogle mennesker bruger måske kun en iPod og kunne derfor godt tænke sig at de også kunne taste nødinfo ind på den. Men det vil fremtiden vise om det også bliver muligt på de enheder.

Fortæl det videre

Det er sikkert ikke så mange der endnu kender til denne funktion i iOS 8. Så derfor er det en god ide hvis du fortæller det videre til dem du ved der har en iPhone. Det kan muligvis være med til at redde deres liv hvis de en dag kommer ud for en ulykke. Det er også godt hvis vi kunne udvide kendskabet til denne funktion, så en eventuel førstehjælper kender til denne funktion, og derved kan drage fordel af informationerne der er tastet ind når han skal prøve at hjælpe. Så del endeligt denne artikel hvis i har lyst, men vigtigst af alt, fortæl det til dem du kender.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

2 kommentar

  1. Simon Konge Lassen

    Super tiltag. Opdaterer med det samme 🙂 Tak for info!

Leave a Reply