Hvis du lige har købt en ny iPhone 6 eller iPhone 6 Plus, og tænker over hvordan du overfører indstillinger og data fra din gamle iPhone over på din nye, så er denne guide noget for dig. Det er faktisk rimeligt simpelt, enten gemmen iTunes, eller iCloud. Det er bare at følge denne guide.
Ved hjælp af iTunes
1. Forbind din gamle iPhone til din computer og åbn iTunes.
2. Højre klik på telefonen i iTunes, og vælg “Sikkerhedskopier” og vent til den bliver færdig.
3. Sluk for din gamle iPhone, og tænd den nye.
4. Gennemgå de forskellige skridt i indstillingen af den nye iPhone, indtil du kommer til skærmen hvor du skal vælge imellem at indstille din iPhone som en ny iPhone, eller fra en sikkerhedskopi. Der vælger du gendan fra iTunes sikkerhedskopi.
5. Forbind din nye iPhone til den samme computer som du før lavede en sikkerhedskopi af din gamle iPhone på.
6. iTunes spørger dig om du vil gendanne telefonen fra en sikkerhedskopi, eller indstille den som en ny. Der vælger du gendan fra sikkerhedskopi, og vælger den sikkerhedskopi du lige har lavet af din gamle iPhone. Så er det bare at vente til den bliver færdig.
7. Det var det!
Ved hjælp af iCloud
1. På din gamle iPhone går du ind i Indstillinger -> iCloud -> Sikkerhedskopi -> Tryk på Sikkerhedskopier nu knappen.
2. Når sikkerhedskopieringen er færdig slukker du din gamle iPhone.
3. Tænd din nye iPhone. Gennemgå de forskellige skridt i indstillingen af den nye iPhone, indtil du kommer til skærmen hvor du skal vælge imellem at indstille din iPhone som en ny iPhone, eller fra en sikkerhedskopi. Der vælger du gendan fra iCloud sikkerhedskopi.
4. Nu bliver du spurgt om dit iCloud brugernavn og password, dem indtaster du.
5. Når du er logget ind vælger du den sikkerhedskopi du lige har lavet fra din gamle iPhone.
6. Det var det!
Så enkelt er det. Så det er ikke svært at overføre data fra sin gamle iPhone til sin nye iPhone. Hvis du har andre gode tips til nye iPhone ejere, så lad os endeligt høre om dem i kommentarerne herunder.
Hej
Det er ikke så nemt, når den sikkerhedskopi jeg har fra min Iphone 5 er IOS 8,2 og den nye Iphone 6 kun har styresystem 8.1something.
Så nu har jeg kastet mig ud i at oprette den som en ny Iphone for at opdatere IOS styresystemet, men hvordan får jeg så hentet den gamle sikkerhedskopi ind efterfølgende?
Jeg vil mene at hvis du har din sikkerhedskopi i iTunes, så kan du bare gendanne telefonen fra sikkerhedskopien, efter at have opdateret din nye telefon til iOS 8.2. Så skulle det virke.. Men lad os endeligt høre om det fungerede..
Mine apps er ikke blevet overført iPhone 4 til min nye iPhone 6 – hvordan ændrer jeg dette? Hvor er det gået galt i processen?
Har du sikkerhedskopieret og gendannet gennem iTunes? Hvis du har, så prøv at sætte din nye iPhone til igen med usb stikket, åbn iTunes og gå ind under telefonen, derefter apps og vælg synkroniser.
Hvis det ikke virker, så skulle du gerne have alle dine Apps liggende på computeren i iTunes, og du kan så trykke på installere ud for hver enkel app du gerne vil have installeret igen.
De gamle Apps ligger på computeren i iTunes MEN på den gamle iphone og kun i oversigtsskærmen (de 2 højre billeder ovenfor). Der er kun 2 af mange Apps overført og og knapperne til at trykke på installere ud for hver enkel app er der ikke i min iTunes.
Det lykkedes efter 4 timers søgen på nettet at finde ud af det. ICloud har ikke plads, uden man køber mere plads. Fandt ud af at man først skal downloade itunes før man kan bruge den fra sin pc. Da det endelig lykkes at lave en sikkerhedskopi fra iphone5’eren og downloade den til ihpne6, kom alle apps ikke med. F.eks. MobilePay, Bank, Skype, Navigation, osv. Kan ikke finde løsningen. Surt. Må bruge den gamle lidt endnu.
Hej Morten. Det lyder til du har pænt meget styr på det der. Jeg står i den uheldige situation at min gamle 5s er druknet og jeg har kun fået den sikkerhedskopieret gennem icloud. Nu vil jeg så gendanne min nye 5’er via icloud, men det kan jeg ikke da den kun har IOS 7.0.4 og min sikkerhedskopi er IOS 8.3. Jeg er slet ikke ret god til det her i forvejen, og nu er jeg da sat helt af. Det værste der kan ske for mig er at jeg mister alle mine billeder. Hjælp, jeg er virkelig på den….
Hilsen rikke
Hej Rikke.
Jeg har ikke selv været ude for det med at skulle gendanne fra en sikkerhedskopi på den måde. Men jeg vil da mene at du vil kunne indstille din nye iPhone som en ny, derefter opdatere den så den kommer på iOS 8.3, og så derefter gendanne den fra den sikkerhedskopi du har på iCloud fra din ødelagte telefon.
Apple har faktisk lavet en meget fin guide til det som du kan finde her:
https://support.apple.com/da-dk/TS4036
Håber det kan bruges, ellers skriv endeligt igen.
Hej.
Skal man ikke lige sætte sit simkort over i den nye iphone først før man henter kopien?
M. Vh John
Jo det skal man. Ellers kan man slet ikke få gang i den nye telefon. Så når først du har gemt sikkerhedskopien af den gamle telefon flytter du bare sim-kortet over i den nye og henter sikkerhedskopien ind på den.
Mvh Morten
Hjælp Jeg har en gammel IPhone 5s, og har nu fået en ny 6s men med nyt abonnement og simkort. Da jeg tændte den nye iCloud kopierede jeg fra den gamle til nye. Men det er som om den kører med både nyt simkort og mit gamle tlf nr.. What to do?
Prøv at logge ud af iCloud og ind igen. Det kan nogle gange godt få den til at opdatere hvilket tlf nummer telefonen har.
Det samme gælder for iMessage og FaceTime også.