Sådan jailbreaker du iOS 8.1.1 og iOS 8.1.2

Så er det igen muligt at jailbreake sin iPhone eller iPad, selvom man har den nyeste version af iOS, nemlig iOS 8.1.2

At jailbreake er en sjov ting. Det er lidt katten efter musen, først kommer Apple med en opdatering til iOS, som lukker for de gamle muligheder for at jailbreake, så kommer en eller anden hacker gruppe med en ny måde at jailbreake på, så lukker Apple hullet igen, og sådan bliver det nok ved med at køre i fremtiden.

Den seneste version af iOS, iOS 8.1.1, lukkede det hul der gjorde det muligt at jailbreake med Pangu Tool, som stadig virker hvis du ikke har opdateret til iOS 8.1.1, men stadig har iOS 8.1. Hvis du stadig er på iOS 8.1, så anbefaler vi at du bruger Pangu tool i stedet for, da det er mere gennemtestet, og vi har allerede skrevet en komplet guide til hvordan man jailbreaker med Pangu tool her på siden.

Hvis du derimod har fået opdateret til iOS 8.1.1 eller iOS 8.1.2, og gerne vil prøve at jailbreake din iOS enhed, så er du så heldig at der er kommet et nyt tool der kan hjælpe dig med det. Dette tool kan jailbreake alle versioner af iOS fra iOS 8 og frem til iOS 8.1.2. Det er en kinesisk hacker type der går under navnet TaiG der har udgivet dette tool. Du kan hente det fra den officielle hjemmeside, ved at klikke på den store blå knap i bunden af siden.

Det eneste du skal gøre for at jailbreake din iPhone eller iPad med iOS 8.1.2, er at hante toolet fra hjemmesiden, pak det ud på din computer, på en PC skal du vælge “Kør som administrator”. På enheden du vil jailbreake skal du slå “Find min iPhone/iPad” fra, og slå adgangskoden fra under Indstillinger. Derefter skal du sætte enheden i Fly tilstand, og sætte den til din computer. Når TaiG genkender din enhed, skal du fjerne fluebenet fra den anden boks (den der ikke står Cydia ved), og trykke på den grønne knap. Når du ser en smiley er jailbreaket gennemført.

jailbreak-ios-8.1.1-iphone-4s

Ifølge flere forskellige kommentarer rundt om på nettet virker det uden problemer. Men som skrevet ovenfor, så ville jeg personligt bruge Pangu hvis jeg stadig var på iOS 8.1, da det er et mere gennemprøvet tool.

Det virker måske lidt underligt at spilde dette hul i systemet som TaiG bruger på at lave et jailbreak tool til iOS 8.1.1 og 8.1.2, når de fleste der gerne vil jailbreake ikke har nogen problemer med at blive på iOS 8.1, og når vi ved at der ikke går længe før Apple kommer med en ny opdatering til iOS, som kommer til at hedde iOS 8.2. Men vi må jo bare håbe at dem der laver disse jailbreak tools har en del flere huller i baghånden, så det stadig kan lade sig gøre at komme med en jailbreak til iOS 8.2 indenfor en rimelig tid efter udgivelsen.

Har du installeret et jailbreak på din iPhone eller iPad? Hvilke tweaks og apps gør at du jailbreaker? Lad os høre din mening i kommentarerne herunder.

Se også

Apple lancherer iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max med større skærme, Ny måde at kontrollere kameraet samt meget andet.

I går til Apples event lancerede de en række nye telefoner, alle i gruppen iPhone …

10 Effektive Tips til at Optimere Batterilevetiden på din iPhone med iOS 17 eller nyere

Lær hvordan du kan spare på batteriet så din iPhone ikke kommer til at ligne …

Leave a Reply