Screenshots fra din iPhone X er fantastiske når du vil dele et billede med dine venner, af din nyeste high-score i CandyCrush eller andet. De er også gode hvis du hurtigt lige skal gemme en opskrift, eller noget andet interessant du har fundet på nettet, men ikke vil til at lave bogmærker af hjemmesiden.
Men så kommer hele problemet. Du har gået en ny og lækker iPhone X, og noget af det første du finder ud af er hvor godt Face ID faktisk virker. Men når du så er kommet lidt ned på jorden igen efter den opdagelse, og hverdagen er begyndt, så er det tid til at tage et screenshot. Du kender godt den gamle metode, som har virket på alle iPhones op til iPhone 8. Men på iPhone X er der lige pludseligt ikke nogen “hjem” knap du kan trykke ned på samme tid som tænd/sluk knappen. Så hvordan tager man så et screenshot med en iPhone X tænker du nok.
Sådan tager du et screenshot med din iPhone X
Det er simpelt nok når man først lige ved det. Når der nu ikke er nogen “hjem” knap man kan trykke på, har Apple været nødt til at finde på en anden måde, og det har de da også gjort.
Sådan gør du:
- Åbn appen du vil tage et screenshot fra
- Få alt til at stå på siden så du er klar til det perfekte screenshot
- Tryk “Tænd/Sluk” knappen ind på højre side af din iPhone, på samme tid som du trykker på “Skru op” knappen på den modsatte side.
- Skærmen blinker nu en enkelt gang hvid, og du hører kamera lyden (Hvis altså du ikke har telefonen på lydløs)
- Nu har du taget et screenshot. Nemt ik’
Du kan nu bruge den nye indbyggede feature i iOS 11. Hvor du nemt kan tegne, eller skrive hen over billedet inden du sender det videre til dine venner.