iOS 8 Guide: Sådan opdaterer du sikrest til iOS 8.4

Her er den anbefalede opdaterings rutine til iOS

Du har måske lige opdaget at der er kommet en ny opdatering til sin iPhone eller iPad. Du tænker måske hvorfor skal jeg opdatere min iPhone eller iPad igen? Hvad nyt er der egentligt i opdateringen til iOS 8.4? Men det kan også være at du tænker, er det nu sikkert at opdatere til iOS 8.4?

Normalt er det klogt lige at vente en uges tid sådan cirka før man opdaterer til den nyeste udgave af iOS, så man lige kan nå at høre lidt om hvad andre mener om opdateringen inden man selv kaster sig ud i det. En anden god grund til lige at vente lidt, specielt med opdateringerne hvor det forreste tal stiger en, fx. fra iOS 8.4 til 9.0, er at de første par dage efter sådan en opdatering bliver tilgængelig vil mange millioner mennesker prøve på at opdatere. Det resulterer for det meste i at Apples servere kommer på overarbejde, og så kan alt muligt gå galt. Men nu er der jo gået noget tid siden iOS 8.4 blev tilgængelig, så nu kan man roligt give sig til at opdatere sin iPad eller iPhone.

Listen over ting du skal gøre før du opdaterer:

Uddybende forklaringer følger under hovedpunkterne.

1. Synkroniser billeder fra din iPhone eller iPad med en computer.
2. Opdater alle apps til seneste version.
3. Luk alle apps, også dem der kører i baggrunden.
4. Synkroniser, Sikkerhedskopier til iTunes og iCloud
5. Nulstil netværksindstillinger / Genstart iOS enhed.
6. Opdater til seneste iOS version.

Note: Hvis du bruger din iPhone eller iPad på arbejde, og det er vigtigt for dig at den altid virker, så gør det her i weekenden, så du har lidt tid til at prøve igen hvis der går noget galt. Selvom der skulle der være meget små chancer for hvis du følger denne guide.

1. Synkroniser billeder fra din iPhone eller iPad med en computer.

Synkroniser dine billeder over til der hvor du normalt gemmer billeder. Hvis du har en Mac vil det oftest være iPhoto, eller hvis du er med fremme i skoene, den nye Foto app til Mac. Sikr dig at du får kopieret/synkroniseret alle dine billeder og videoer og gemt dem et sted hvor du kan finde dem igen. Det kan også være en god ide at slette billeder og videoer helt fra din iOS enhed efter du har kopieret dem til et sikkert sted. Se evt. guiden: Sådan sletter du nemmest billeder fra din iOS enhed.
Note: Serie billeder, eller “Burst photos” som de hedder på engelsk, ser ikke du til automatisk at blive synkroniseret med iPhoto, så der er du nød til at gå gem igennem, vælge det billede du vil gemme og slette resten for at du får dem med over.
Hvis du sikkerhedskopierer billederne til iCloud, eller en anden Cloud service er det en god ide lige at tjekke at alle de seneste billeder nu også er blevet sendt over i Skyen. Der er ikke noget værre end at miste billeder fra en ferie eller andet.

2. Opdater alle apps til seneste version.

Forbind din iPhone eller iPad til dit trådløse internet, så du ikke kommer til at bruge for meget data fra dit mobil abonnement. Opdater derefter alle dine Apps. Det gøres ved at gå ind i App Store appen og tjekke om der er nogen opdateringer under “Opdateringer” fanen nede i højre hjørne. Hvis der er, skal de alle opdateres. Det gør du ved at trykke på “Opdater alle” i øverste højre hjørne.
Efter du har opdateret dine apps kan det være en god ide lige at åbne de vigtigste af dem og tjekke at de stadig virker. På den måde kan du sikre dig at hvis de ikke virker efter du har opdateret din iOS version, at det er opdateringen af iOS der har gjort de ikke virker længere.

3. Luk alle apps, også dem der kører i baggrunden.

Luk alle apps ned. Dobbelt tryk på hjemmeknappen, så app skifter menuen kommer frem. Luk her alle de åbne apps, ved at skubbe dem opad med fingeren.

Skub alle apps opad for at lukke dem.
Skub alle apps opad for at lukke dem.

 

4. Synkroniser, Sikkerhedskopier til iTunes og iCloud

Sæt din iPhone eller iPad til computeren og lav en sikkerhedskopi. Det kan også gøres gennem iCloud, men jeg vil anbefale iTunes hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Hvis du bliver spurgt om du vil lave en sikkerhedskopi af apps der er på din iOS enhed og ikke computeren, så gør endeligt det. Det samme gælder for at overføre køb som er på din iPhone eller iPad med ikke i iTunes.

5. Nulstil netværksindstillinger / Genstart iOS enhed.

Gå ind under Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> “Nulstil netværksindstillinger” Dette vil genstarte din iPhone eller iPad. Når den er startet op igen, skal du forbinde til dit trådløse netværk igen, så “Nulstil netværksindstillinger” får din iPhone eller iPad til at glemme alt om de netværk den har været forbundet til tidligere.

6. Opdater til seneste iOS version.

Nu er det tid til at opdatere til seneste version af iOS. Gør det gennem iTunes, det er klart det sikreste, og du behøver ikke at bekymre dig om der er nok plads på enheden til at opdatere, da iTunes sørger for at downloade opdateringen og pakke den ud, så det kun kræver meget lidt ledig plads på din iPhone eller iPad for at opdatere.

Har du andre gode råd til hvordan man sikkert opdaterer til en nyere iOS version, så lad os endeligt høre om dem herunder.

 

Se også

Apple udgiver 6,1 tommer iPhone XR i mange forskellige farver

Apple har her til aften annonceret deres nye udgaver af iPhones. Topmodellen iPhone X har …

Leave a Reply