Home / Apple TV / Apple afslører muligvis Apple Watch frigivelse dato den 9. marts

Apple afslører muligvis Apple Watch frigivelse dato den 9. marts

Så har Apple igen offentliggjort en dato hvor de gerne vil have besøg af journalisterne, fordi de vil vise dem nogle nye ting. Denne gang er det under overskriften “Spring forward”. Selve eventet bliver holdt på Yerba Buena Center for the Arts i San Francisco, et sted Apple normalt bruger når de vil invitere flere fra pressen end der er plads til i deres eget Town Hall theater, der ligger sammen med Apples andre bygninger. Apple Watch og den oprindelige Mac blev dog offentliggjort på den endnu større Flint Center i Cupertino.

Det der først og fremmest forventes af dette event er yderligere oplysninger im Apple Watch. Uret Apple gerne vil have os allesammen til at gå med, som vi allerede fik lidt information om sidst i 2014. Oprindeligt var datoen for udgivelsen “Tidlig 2015” men det ser ud til at tidlig snart er ved at blive til midt i 2015. I oktober hvor vi første gang hørte om Apple Watch var der ikke så mange informationer om selve indmaden og priserne på selve uret, det handlede mere om hvad man ville kunne bruge uret til. Til dette event forventes det at der kommer mere frem om hvad priserne kommer til at ligge på, specielt for Apple Watch Edition, som er feinsmecker udgaven af Apple Watch, som nogle spekulerer i kommer til at koste over 50.000 kroner.

Det forventes også at vi får den endelige dato for frigivelsen af Apple Watch at vide. Indtil videre har Apple været ude med en nyhed om at det vil komme på hylderne i butikkerne fra april.

Apple-Watch-logo-main

De fleste rygter går også på at Apple nok vil bruge muligheden når de nu alligevel har samlet alle journalisterne til at offentliggøre nye Macs, samt måske nye MacBook Air med Retina skærm som har været forudsagt at skulle komme når Intels nye Broadwell chip blev tilgængelig, hvilket den er ved at være.

Det forventes at den nye MacBook Air med Retina skærm vil have fået et ny designet kabinet, og kun være tilgængelig i en skærm størrelse (12 tommer). Der har også været rygter om at den vil have de nye, mindre USB 3.0 porte, hvor stikket kan vendes som på begge lede.

Muligvis får de “gamle” MacBook Air, som fås i 11 og 13 tommer udgaver, også en lille opdatering med Intels seneste processor Broardwell.

Der er i virkeligheden mange muligheder for nye produkter til dette event, for som der også tidligere har været fremme her på siden, så skulle Apple også have en ny og større iPad i støbeskeen. Den bliver for det meste kalde iPad Pro”, og skulle efter sigende have en 12,2 tommer skærm. Men der har også været rygter om at den nok ikke er klar til at komme på gaden før efter sommer. Så det er også en mulig kandidat til en offentliggørelse på Apples Worldwide Developers Conference (WWDC) som bliver holdt i juni.

Andre produkter der også kunne trænge til en opdatering er specielt Apple TV, som ikke har fået en ordentlig opdagering i flere år. Der har også været forskellige artikler om patenter Apple har fået, som kunne tyde på at de i det mindste tænker på at opdatere Apple TV engang i fremtiden. Men hvis en opdatering bliver offentliggjort på dette event, så har Apple holdt kortene tæt til kroppen på den nyhed, for der har ikke været mange konkrete rygter på hvordan et nyt Apple TV vil komme til at se ud.

Sidste gang Apple holdte et event så tidligt på året som dette var i 2012, hvor vi fik 3. generation af iPads med Retina skærme. Siden 2012 er der ikke blevet offentliggjort nye produkter tidligere på året end ved WWDC, som altid holdes i juni.

Hvad syntes du godt kunne trænge til en opdatering? Lad os høre jeres mening i kommentarerne herunder.

Tjek også

iOS 10.2 Nye emojis

iOS 10.2: Disse nyheder og opdateringer kan vi forvente

Apple er godt i gang med at teste deres næste opdatering til iOS. Næste store …