Ifølge Macworld og iDB ser de allerede nu en del trafik fra enheder der kører med iOS 8.1.3, så der er god mulighed for at vi får endnu en opdatering til iOS 8 indenfor kort tid.
Der er endnu ikke noget nyt om hvad der bliver af opdateringer i iOS 8.1.3, men da det jo er en 8.1.X opdatering, så skal man ikke regne med det helt vilde med hensyn til funktioner eller andet. Det er nok mest bare fejlrettelser, og andre små optimeringer. Det er jo også muligt at jailbreake iOS 8.1.2 som det er nu, med TaiG jailbreak, så der er også mulighed for at Apple vælger endnu engang at lukke for en af iOS 8 jailbreak mulighederne. Men mon ikke der så hurtigt er et nyt kinesisk hacker team der kommer med en ny jailbreak 🙂
De er også begyndt at se trafik på deres side fra enheder der allerede nu kører med iOS 9, så Apple er helt sikkert i gang med allerede nu at teste forskellige funktioner i en ny OS til iPhones og iPads.
De er ude i god tid med at teste iOS 9. Normalt er det i løbet af sommeren udviklere får lov at få de første kig på det nye styresysten, som så normalt kommer ud til masserne i løbet af efteråret. Apple er ved at have gjort det til en tradition at de afslører nogle af de nye ting der kommer i deres OS til WWDC, der i 2014 blev holdt fra 2-6 juni i San Francisco.
Det kan godt lade sig gøre at snyde med version numrene af iOS overfor web statistikker, så det er ikke helt sikkert at Apple allerede nu tester iOS 9. Normalt ville man nok mene at de ville holde så tidelige tests indenfor egne mure, så folk ikke allerede nu begynder at tale og skrive for meget om iOS 9. Men på den anden side så får Apple jo også en masse omtale når der bliver skrevet om dem, så det kan både være det ene og det andet der gør at iOS 9 allerede nu dukker op i forskellige web statistikker.
Mark Gurman fra 9to5mac.com, der normalt er rimeligt velinformeret, har for nyligt skrevet en artikel om at Apple har planer om at give udvalgte medarbejdere i butikkerne mulighed for at teste nye udgaver af iOS inden de bliver tilgængelige for hele verden, i et forsøg på at fange endnu flere bugs inden en endelig udgave bliver udgivet. Så det kan jo være sådan noget der er ved at ske, og de udvalgte allerede har fået mulighed for at afprøve nogle af de aller tidligste versioner af iOS 9.
En af siderne der eftersigende skulle have haft besøgende der har haft iOS 9 er letemsvetemapplem.eu, der har sendt et screenshot af sidens trafik data fra Google Analytics, der viser at siden har haft besøg af 3 enheder i januar der kørte med iOS 9. Se billedet herunder:
Den ret kendte Mac side Macworld.co.uk har også selv bekræftet at de har set besøg fra enheder der kører forskellige versioner af iOS 9. De skriver at de har haft 10 sidevisninger fra iOS 9 enheder de sidste par måneder, det første besøg så tidligt som 23. okrober 2014. Det tyder jo på at Apple har været i gang med at arbejde på iOS 9 allerede lige efter iOS 8 blev udgivet til os normale mennesker. Det er ikke unormalt at man allerede går i gang med at arbejde på den næste version før den nuværende er helt færdig, og som vi her på siden allerede skrev en artikel omkring næsten lige efter vi så iOS 8, så har Apple selvfølgeligt arbejdet på rettelser og nye funktioner i iOS 8 imens de udgav iOS 8, det er også derfor de var så hurtige med en fejl rettelses opdatering efter iOS 8 udgivelsen.
Hvilke nye funktioner ser du frem til i iOS 8,2 eller iOS 9? Lad os høre din mening i kommentarerne herunder.
Tror i at Apple lukker for muligheden for at jailbreake hvis man opdaterer til iOS 8.1.3?
Ja, det er det god mulighed for at de gør. Det bliver højst sandsynligt en opdatering hvor de retter nogle små fejl de ikke fik ramt på i 8.1.2, samt at de lukker muligheden for at jailbreake med de programmer der indtil nu har givet muligheden for det.